Brug arkivet
Lokale historier
For skoler
Film
OM OS
 Nakskovhistorien - Nakskovbilleder  - Vestlollandsk ordbog - Årsfester

/bannerForside.jpg


Jul

 

Jul

/kiertzner.jpg
Juleaften hos familien Kiertzner i Tilegade, ca. 1912. Der er både træ, kirkemodel på bordet - og en af familiens yngste har vist fået sig en dukkevogn?

I vedhæftede pdf-dokument byder lokalarkivet dig velkommen til glimt af fortidens jul i Nakskov. Der er en erindring fra begyndelsen af 1900-årene og masser af opskrifter på julemad, julebag og juleknas.
Du kan også komme på julebesøg i det gamle Nakskov, og bl.a. opleve både juleudstilling og gadepynt.
Hent filen her

Men hvis fremtidens nakskovitter skal have et billede af vor tids jul - når den engang er blevet historie - så kræver det, at arkivet får meddelelser fra folk, der har lyst at fortælle. Hvis du vil hjælpe os med at bevare den jul, du husker, kan du benytte vores on-line formular eller skrive til os på traditionel vis.
 
 

Barndommens jul

Julen begynder

 Snart nærmede vi os tidspunktet, hvor budgettet skulle tilrettelægges. Vi valgte vor ældste søster til at være kasserer, for vores opsparede kapital, hvorefter vi holdt møde for at overveje indkøbene af julegaverne. Min gamle oldemor, der på det tidspunkt var 96 år, skulle have strikkegarn samt en varm fodpose. Mens hun levede var hun vort store ideal på ærlighed, og stod for os børn, som forbilledet på en god, dansk, kristen kvinde. Med sit hvide hår omkring det smukke gamle ansigt var hun typen på gammel dansk æt. Mine bedsteforældre skulle også have gaver, ligesom vore forældre, og snart så vi bunden på vor opsparede kapital, men en henvendelse til far, bevirkede at vi alle kunne opnå et lån, således at gaverne var sikret.

Juleforberedelserne
 
En uges tid før jul fik vi altid sendt flæsk, ænder m.m. fra vor familie på landet. Moder begyndte at bage klejner, pebernødder etc., vi børn begyndte at klippe hjerter, Jakobsstiger, kurve etc. til juletræet. Stemningen med den følgende spænding indtrådte i hjemmet, og snart indtraf den dag, hvor julekort skulle skrives til familie og venner. Træet blev købt og opbevaret i brændeskuret. Og nu, nu kom juleaften, travlhed overalt, var gaverne købt, og pakket ind i farvestrålende papir? Var julegodterne kommet fra vor onkel (onkel sendte hvert år en kasse julegodter)? Jo, alt var til stede. Nu kimede juleklokken i vor by, nu kom stemningen, julen var kommen - den smukke, danske jul. Min ældste søster fik besked på at passe køkkenet, mens min moder gik til julegudstjeneste, far skulle ud på sygehuset og alderdomshjemmet og spille julens salmer der, noget min fader gjorde hvert eneste år, ellers kunne han ikke fejre julen.

Juleaften oprinder
 
Endelig oprandt den herlige juleaften, som vi børn med spænding så hen til. Bordet var festligt smykket med lys og gran, samt to Dannebrogsflag, som aldrig manglede på vore borde ved højtider. Vi børn spiste, som om vi ingen bund havde i os, børns øjne kan jo ikke få nok. Vi tænkte slet ikke på at vi senere skulle have appelsiner, nødder, ja al den juleknas, der nu engang hører til børnenes jul. Min ældste søster gik efter måltidet ind i den anden stue for at ordne gaverne og pynte juletræet, og snart var alle lysene tændt på træet, dørene gik op til det helligste, og nu begyndte øjnene på os børn at tindre. En uforklarlig glæde steg op i vores barnesind: "jul, jul, jul" - hvad ligger der ikke i disse ord. Far begyndte at spille på sin violin alle de smukke gamle julesalmer, mor sang for, og nu travede alle vi børn rundt om det prægtige juletræ. Hvor var vi lykkelige fordi gud lod os vide gennem glæden og ved salmerne, at der var "Fred på jord". Efter at have sunget alle de smukke salmer, kom turen til gaverne og godterne, et spændende øjeblik. Trætte men dog oplagte legede vi børn nu til vores elskede mor tog os én for én og førte os til sengs. Snart faldt vi i en herlig søvn ind i drømmeriget, ind til det ukendte skønne.

Juledagene

1. juledag skulle vi ud og lægge blomster på vore afdøde families gravsteder, derefter på besøg på landet hos mine bedsteforældre og vor kære gamle oldemor. Jeg glemmer aldrig den smukke, gamle kone, da hun foldede hænderne og takkede gud for igen at have oplevet julen. Herude på landet oplevede vi børn en "hvid jul på landet", og her så vi at der blev tænkt på alle juleaften. Grøden var sat ud til nissefar, lænkehunden fik lov til at være inde i stuen hele julen. Kornneg var sat ud til fuglene, kreaturerne havde fået ekstra forplejning, alt var husket, intet glemt for at glæde alle der glædes kunne. Bedstefar inviterede naboerne til julenadver og far skulle fremskaffe musikken til juleballet. Det var almindeligt der i egnen, at hver bonde lavede et julebal, i lighed med høstballerne. Vi begyndte julen den 1. december og sluttede den 6. januar "Helligtrekongersaften". På denne aften, på slaget 12, skulle de unge piger, der var giftefærdige stille sig op ved et åbentstående vindue, holdende et spejl. På slaget 12 ville hun da se sin tilkommende mand i spejlet, det var overtroens julegave til hende. Juletræet måtte ikke plyndres før denne dag, da legenden fortalte at en sorg ville ramme det hus, der ingen pyntet juletræ havde på "Helligtrekongersaften", det blev også meget strengt overholdt. Endelig oprandt den herlige juleaften, som vi børn med spænding så hen til. Bordet var festligt smykket med lys og gran, samt to Dannebrogsflag, som aldrig manglede på vore borde ved højtider. Vi børn spiste, som om vi ingen bund havde i os, børns øjne kan jo ikke få nok. Vi tænkte slet ikke på at vi senere skulle have appelsiner, nødder, ja al den juleknas, der nu engang hører til børnenes jul. Min ældste søster gik efter måltidet ind i den anden stue for at ordne gaverne og pynte juletræet, og snart var alle lysene tændt på træet, dørene gik op til det helligste, og nu begyndte øjnene på os børn at tindre. En uforklarlig glæde steg op i vores barnesind: "jul, jul, jul" - hvad ligger der ikke i disse ord. Far begyndte at spille på sin violin alle de smukke gamle julesalmer, mor sang for, og nu travede alle vi børn rundt om det prægtige juletræ. Hvor var vi lykkelige fordi gud lod os vide gennem glæden og ved salmerne, at der var "Fred på jord". Efter at have sunget alle de smukke salmer, kom turen til gaverne og godterne, et spændende øjeblik. Trætte men dog oplagte legede vi børn nu til vores elskede mor tog os én for én og førte os til sengs. Snart faldt vi i en herlig søvn ind i drømmeriget, ind til det ukendte skønne.En uges tid før jul fik vi altid sendt flæsk, ænder m.m. fra vor familie på landet. Moder begyndte at bage klejner, pebernødder etc., vi børn begyndte at klippe hjerter, Jakobsstiger, kurve etc. til juletræet. Stemningen med den følgende spænding indtrådte i hjemmet, og snart indtraf den dag, hvor julekort skulle skrives til familie og venner. Træet blev købt og opbevaret i brændeskuret. Og nu, nu kom juleaften, travlhed overalt, var gaverne købt, og pakket ind i farvestrålende papir? Var julegodterne kommet fra vor onkel (onkel sendte hvert år en kasse julegodter)? Jo, alt var til stede. Nu kimede juleklokken i vor by, nu kom stemningen, julen var kommen - den smukke, danske jul. Min ældste søster fik besked på at passe køkkenet, mens min moder gik til julegudstjeneste, far skulle ud på sygehuset og alderdomshjemmet og spille julens salmer der, noget min fader gjorde hvert eneste år, ellers kunne han ikke fejre julen.Min barndoms jul begyndte allerede omkring 1. december. Vi var mange søskende, og begyndte på den dato at udregne hvor mange sparepenge vi i løbet af sommeren havde sparet sammen til de obligatoriske julegaver. Når optællingen var færdig begyndte forberedelserne til den stundende højtid. Vi øvede os i de julesalmer, der skulle synges juleaften. Hjemmet, vort kære barndomshjem, var fra denne dag i julestemning, mine gamle forældre medvirkede i høj grad dertil. Min far var gammel musiker og han spillede hver eneste aften vore smukke, danske julesalmer, som min moder, der var i besiddelse af en smuk stemme, sang for os.

 

Lollandsk julemad

/mad.jpg
 
 
Julebordet inspiceres en sidste gang inden middagen. Der er dækket med blandt andet, juletræ i potte, hvilket ofte sås i slutningen af 1800 tallet.

Om julemenuen står på gås eller steg er dog ikke til at se.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Grønlangkål fra Syd- og Midtlolland

Kålen ribbes og koges i vand med lidt salt og hældes derefter i en sigte eller et dørslag. Derefter tages den op i små klumper og vrides i hænderne og hakkes en gang gennem kødhakkemaskinen. Kålen, der let brænder på, tilsmages med fløde, margarine, sukker og lidt salt og gennemvarmes. Serveres med kartofler, der brunes på en pande i stødt smeltet melis og margarine. Dertil spises kogt flæsk og saltet kogt medister. Ved serveringen tages skindet af pølsen, der skæres i passende stykker, som flækkes på langs.

Gåsesteg

En plukket, godt afvasket gås afsvides og skæres op. Den skylles omhyggeligt og aftørres udvendig og indvendig med et rent klæde, indgnides med salt og fyldes med 6 skrællede og ituskårne æbler med bortskårne kærnehuse og 125 g gode, skoldede svesker blandede mellem æblestykkerne. Gåsen sys derpå sammen, gnides udvendig med lidt salt og brunes godt i en stor stegegryde. Den steges derpå i gryden endnu en times tid for at få sky. Derefter sættes den i ovnen, som skal være meget hed. Men da man vil have gåsen sprød, må den ikke dryppes i ovnen, og dørventilerne åbnes, for at dampen kan slippe ud. Der må dog være så meget vand i bradepanden, at bunden er dækket hermed. Gåsen steges i reglen færdig i 2 á 2½ time. Skyen afsies, og fedtet skummes af. Lidt mel bages op med margarine og opspædes med skyen, til saucen er jævn, og salt tilsættes. Gåsen serveres med kogte eller brunede kartofler og rødkål.
(Kogebog for alle hjem, 1908.)

Brunede kartofler (6 personer)

Et lille mål kolde, kogte kartofler, ikke melede, pilles. 2 topspiseskeer mørkt puddersukker brunes, 1 skefuld margarine samt en lille skefuld vand tilsættes. Når det er jævnt og lysebrunt, kommes kartoflerne heri og vendes med pandekagekniven samt rystes, til de er smukt lysebrune og gennemvarme. Lidt salt drysset på giver en smuk farve. (Kogebog for alle hjem, 1908.)

Rødkål

Stokken udskæres inden i hovedet, dette deles i 4 dele og skæres i så fine strimler som muligt, skoldes et øjeblik i kogende vand med salt i, lægges på dørslag for at løbe af. 2 skefulde bouillon, 2,5 dl ribs- eller kirsebærsaft, lidt rødbedeeddike og vand hældes på kålen, ikke mere end det lige kan holde den vædet. 80 g margarine og 40 gram sukker kommes ved. Jævnes, når den er kogt mør, med lidt kartoffelmel, udrørt i saft. Koges i 2-3 timer. (Kogebog for alle hjem, 1908.)
 
 

Julebag

/skiver.jpg
 
 
 
Æbleskiver hørte til bondesamfundets store
delikatesser. Mange steder fik karle og piger
et bestemt antal til fortæring i julen.
det var således ikke noget man fik hver dag,
så der er ikke noget at sige til, at den lille
purk har svært ved at holde fingrene væk!
 

 

Æbleskiver

1 l kærnemælk
500 g mel
6 æg
1 topskefuld tvekulsurt natron
Lidt sukker
Salt
Citronolie
Kardemomme
Ingredienserne røres godt sammen, og kagerne bages smukt lysebrune. Sødmælk kan også bruges. (Opskrift fra 1908.)  375 g smør
500 g mel
250 g puddersukker
reven skal af en citron
En halv snes hylstre kardemomme
1 lod (16 g) stødt kanel
2 lod (32 g) bitre mandler
6 lod (100 g) stødte mandler
3/4 pund smør udvaskes og deri røres 1 pund mel, ½ pund puddersukker, reven skal af en citron, en halv snes hylstre kardemomme som er stødt, 1 lod stødt kanel, samt 2 lod bitre og 6 lod søde stødte mandler. Når det er godt æltet sammen udrulles det ikke alt for tyndt på brætet med mel uden for vægten, stikkes af med et glas eller en kop, smøres med æggeblomme og bages ved ild. Heraf bliver omtrent 70 kager. (Opskrift fra 1896.)

Klejner

500 g mel
250 g margarine
50 g gær
2 tsk. flormelis
2 æg
1 kop fløde (gerne sur)
1 tsk. strøgen hjortetaksalt
evt. lidt kardemomme og reven appelsinskal
Mel, margarine og flormelis røres sammen med lidt fløde og det udrørte gær. Resten af fløden tilsættes og hjortetaksalt drysses i og dejen samles. Dejen stilles koldt i et lerfad, forinden er den delt i to klumper. Dejen rulles ud i en tykkelse som en kiks, og den skæres med en klejnespore. I en tykbundet gryde smeltes to pakker (1 kg) palmin. Varmen er tilpas, når det syder omkring træstykket på en tændstik. 7-8 klejner koges ad gangen til de er gyldne og drypper af på fedtsugende papir. (Opskrift fra 1950’erne.)

Marcipan

500 mandler
500 g flormelis
2 spsk rosenvand
De skoldede, smuttede og godt tørrede mandler hakkes i en kødhakkemaskine sammen med flormelis, så mange gange at det bliver en sammenhængende masse. Derpå hældes massen ud på et kagebræt eller spækkebræt og 2 spsk. rosenvand tilsættes. Massen æltes til den bliver smidig. (Opskrift fra 1912.)  2 tekopper mandler
2 tekopper melis
2 kopper vand
Ingredienserne kommes sammen på en pande og koges over en rask ild, og røres til det hele er tørt. Mandlerne hældes på et stykke bagepapir og skilles med en gaffel. (Opskrift fra 1928.)
 
 

Punch fra ca 1900

Julepunch

6 pægle (1,5 l) vand
1 pund (500 g) hugget melis
1 flaske hvid rom
1 flaske sherry
skal af 4 citroner

6 pægle vand koges med 1 pund hugget melis og skummes, til det er ganske klart. Derpå hældes en flaske hvid rom, 1 flaske sherry og den meget tyndt skrællede skal af 4 citroner deri. Hvis det hvide af citronen kommer med, bliver punchen bitter. Den får et opkog, og nu sigtes citronskallerne op på en sølvske. Med en brændende fidibus af stift hvidt skrivepapir stikkes ild på punchen, og man rører deri så længe det brænder. Punchen tages af ilden, citronskallerne kommes atter i, og man lader det hele stå og trække, til punchen er kold. Da sies den gennem en tæt si eller flonel og hældes på store rene flasker. (Opskrift fra begyndelsen af 1900-tallet.)
 
 

Julefotos ca 1960

Tiden var præget af interessen for rumfart. Sputnik kom i kredsløb og få år efter satte det første menneske sin fod på månen.

I Nakskovs butiksvinduer drog selv nisserne på rumfart!

/rumnisser.jpg

 
 
Omkring 1960 var adventskransen ikke længere noget helt nyt fænomen. Man var begyndt at eksperimentere lidt: Nogle er beregnet til at hæng, andre til at stå. Også sløjferne er der variation i. Der er både rød, lyslilla og lyseblå.
/kranse.jpg
 
 
Det er vinter i Vejlegade - og julepynten er hængt op!
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
/vejlegade.jpg

 

Fortæl om din jul

Ja, jeg vil gerne hjælpe med at
bevare julen i Nakskov:


Send en julemail til lokalarkivet, eller skriv et brev.

Start med at skrive dit fødeår og fortælle lidt generelt om dit hjem & familie

Min juleberetning:

Fortæl om barndommens jul i Nakskov eller Branderslev, som du husker den. Nogle af stikordene kunne fx være: forberedelser, gaver (både dem du fik og dem du gav), julemad og knas, forventninger, glæde/skuffelse, familiebesøg, julepynt, juletræ, julekort, kirkegang - eller ej...

eller

Hjælp med at bevare dette års jul. Beskriv hvordan julen skal forme sig, hvem den skal fejres med, hvordan juleforberedelserne spænder af, hvad du ønsker dig, hvilke gaver du giver og hvad du i det hele taget lægger vægt på omkring julen. Kommentér også gerne og sammenlign nutidens jul, men den du husker fra barndommen.
 
 
 

 

Et kig ind ad vinduerne

/indkob.jpg
 
 
 
 
 
Hæftet "Jul i Nakskov" gav både direkte og indirekte reklame til en lang række af byens handlende 1930. Med "Gamle Tolder Hansen" kom hæftets læsese på bytur i Nakskov - hvor tilbudene var mange...
 
 
 
 

 

Et kig ind af vinduerne
Fra Jul i Nakskov 1930

Julen nærmede sig. Der var Travlhed hos Byens Handlende og Næringsdrivende. Vinduerne blev pyntede. Varerne blev sirligt anbragt for at tage sig ud. Lysene straalede fra en Masse Lysreklamer for at henlede Folks Opmærksomhed paa, at nu var Tiden inde til at tænke paa Juleindkøbene.

Gamle Hansen var Tolder og havde Fridag. Han besluttede sig til at gaa et Trip i Byen for at se paa Juleudstillingerne. Der var mange Børnebørn derhjemme i Tolderens Stræde - Pengene var smaa, og gamle Hansen var klar over, at han maatte se at finde netop de Forretninger, hvor Varerne var gode og billige, hvis Pengene skulde slaa til.

Det var om Formiddagen. Gamle Hansen gik ind i Banegaardskiosken og købte de sidste Nyheder, stak dem i Lommen og vandrede nedad Nr. Boulevard, hvor Axel Olsens store Udstillingsvinduer med en Række flunkende nye Biler fangede hans Opmærksomhed. Han rundede Freuchens Hjørne og standsede foran Gaasetorvets Glarmesterforretning og saa paa de udstillede Malerier og Raderinger. Paa den anden Side af Gaden fik han Øje paa Jul. M. C. Olsens Reklameskilte i Vinduerne: Køb Mel til Bagning her.

En Lastvogn rumlede forbi. Det var Nakskov Kulimports Lastbil med Reklame paa Bagsmækken. Fra Radiohuset lød den herligste Musik. Det var Th. Rasmussens store Højttaleranlæg, der var i Gang.

Udfor Nakskov Mejeri maatte Hansen standse, da en Mælkevogn kørte ind ad Porten. Der var stor Travlhed derinde paa Mejeriet og Isfabriken.

Paa Torvet saa Hansen en Mand med Guldtresse om Huen ihærdigt arbejde sammen med et Par Mand for at faa Juletræet i oprejst Stilling, og det varede ikke længe, førend det mægtige Træ knejste i sin fulde Højde. Foran Juletræet var opstillet en Mælkejunge, som bar Indskriften: Til fattige Børns Jul. Ved Siden af Tolderen stod en Mand med en stor Æske under armen, hvorpaa der med store Typer var trykt: P. Mikkelsen Torvet. Foran Jørgen M. Larsens Vinduer var samlet en stor Børneflok, som ivrig diskuterede, hvad de vilde ønske sig i Julegave af Far og Mor. Hansen kom forbi Carl A. Rasmussens Herreekvipering, hvorfra der kom et Bud med Pakker og Æsker, som skulde bringes i Byen. Jørg. Schiblers Udvalg af Porcellæn og Lædervarer straalede i al sin Glans. Ligeoverfor hos Guldsmed H. P. Larsen skinnede af smykker, Ringe og Armbaand, og længere henne i Gaden saa man Knud Rasmussens smukke Udstilling af Herreekvipering. Paa den anden Side af Gaden saa man i Ove Schous Vinduer et Utal af Farver - rødt, grønt, gult, blaat, og hos Slagter C. H. Jensen løb Tænderne i Vand paa Gamle Hansen ved synet af utallige Lækrerier.

Juleknas, Konfekt og Rosiner var Nakskov Materialhandels Appel til Gamle Hansen om at købe nogle af disse Ting med hjem. Han saa i Vejret - det begyndte at sne - og fik Øje paa Salon de Frances Skilt om Haarondulation og Haarvask, Søndergade 27. 1. Sal. Hos Julius Palle's Eftf. var en elegant Udstilling af Fodtøj, og ogsaa hos Skotøjsmessen var der nok at vælge imellem.

Tolderen trak en Cigar op af Lommen og tændte den. Det var Clemmensens Capitol - ah, hvor den smagte, og Gamle Hansen pustede en Røgsky ud af Munden og gik videre. Han fik Øje paa Jacob Larsens Udstilling af Herretøj, og paa den anden Side af Gaden i Guldsmedene P. G. Schmidts og
C. G. Olsens Vinduer fik han Øje paa en Masse dejlige Ting i Guld og Sølv.

Han huskede nu, at han havde leveret en Film ind hos "Skandia" til Fremkaldelse. Han hentede denne og fik ovre paa den anden Side Øje paa Gartner Meiborgs Forretning med Blomster og Grøntsager.

Ved Siden af Sparekassens imponerende Bygning standsede han udfor B. S. Hansens Vinduer og saa paa de mange Ting, særlig Instrumenterne. Længere henne i Nygade havde Engelsk Beklædningsmagasin en meget smuk Butik.

Nu var gamle Hansen naaet til Østergade - om Hjørnet svingede Nakskov Dampmølles bekendte hvidmalede Bil med et svingende Læs Melsække til Byens Handlende. "Acacia"s smukke Blomster nikkede over til Brdr. Rasmussens fine Udstilling af Symaskiner og Cykler med Tilbehør. H. S. Hansens Udrykningsvogn rullede forbi paa Vej ud til Holleby for at hjælpe en Bil op af Grøften. Fra Helt H. Hansens Butik lød den dejligste Musik, og Gamle Hansen stillede sit Ur efter Urimportens dikkende Ure. Gamle Hansen drejede ned ad Danagade og drejede om Kurbadets Hjørne. Udenfor Hesselgrens Kiosk standsede han og købte et Par illustrerede Blade. Paa sin Vej igennem Fruegade fik han Øje paa Sadelmager Eimarks Værksted, og længere henne i Nr. 20 blev han standset udfor "Nakskov Bogtrykkeri". "Jul i Nakskov 1930" var netop lige færdigtrykt og skulde nu omdeles til alle Hjem.

Gamle Hansen fik et Eksemplar under Armen og vandrede hjemad.

Hos Chr. Steffensen var der travlt - Folk kom slæbende paa Pakker og Æsker, det var Juleindkøbene, der blev besørget.

Tolderen var tørstig efter den lange Spadseretur i Byen, og da han kom hjem i Tolderens Stræde, skænkede han sig et Glas Citronvand fra Nakskov Mineralvandsfabrik og tændte sig en "Dolly" af Hjalmar Jensens. Han satte sig magelig til Rette i Lænestolen og tog Julebladet nærmere i Øjesyn.

Her blev averteret Julegaver for enhver Smag. Vi nævner i Flæng:
Axel Elbøll, Søndergade: Alt i Hatte, Huer og Pelsværk.
Arthur Andersen, Hjørnet af Tilegade: Fineste Habitter til smaa Priser.
Duval Andrea, Tilegade: Gæs, Ænder og Høns, Paalæg og Skinker til Jul.
Syberg Bang: Loftsdekorationer, Gesimser og Billedskærerarbejde.
Tvernøs Konditori: Her faas den bedste Julekage.
Nyk. F. Slagteris Udsalg: Hjemmelavet Medister, 1. Kl.s Kød og Paalæg.
Hansen & Petersen, "den elektriske": Gummistøvler til billigste Priser.
Jørgen Ludvigsen, Tilegade: Massagekure og Lysbade.
A/S Brd. Christensens Kulforretning: Kul, Kokes og Briketter.
Arnold Andersen, Barber & Frisør, Rødbyvej.
Gartner Christensens Eftf., Bazarbygningen: Stort Udvalg i smukke Blomster.
Snedker J. P. Jensens Maskinværksted: Se min Udstilling i Autoparken.
Gartner Simonsen, Løjtoftevej: Husk til Jul mine Blomsterdekorationer.
Sadelmager Andresen, Nygade: Køb Julegaver hos Fagmanden.

Gamle Hansen bladede endnu en Gang Hæftet igennem og opdagede paa Side 2 et billede af Nakskov By.

Han kom til det Resultat, at han her i Nakskov By nok skulde finde de Forretninger, hvor han kunde købe mest fordelagtig og samtidig støtte Byens Handlende og Næringsdrivende.