Brug arkivet
Lokale historier
For skoler
Film
OM OS
 Nakskovhistorien - Nakskovbilleder  - Vestlollandsk ordbog - Årsfester

/bannerForside.jpg


Sankt Hans
.

 

Sankt Hans

Til Sankt Hans står sommeren på sit højeste, heksene farer til Bloksbjerg.

Den helgen, som har lagt navn til Sankt Hans er Johannes Døberen. den 24 juni er hans helgendag, og dagen før derfor Sankt Hans´aften. I bibelen er hans historie som bekendt nært forbundet med Jesus´. På mange tidlige fremstillinger mv. ser man, hvordan Jesus og Johannes Døberen hilser på hinanden som fostre, inden i deres mødres maver. Senere døbte Johannes Jesus, og fik også selv et trist endeligt. Herodes Antipas´steddatter Salome forlangte hans hoved på et fad efter sin danseopvisning - og fik det.
Johannes har strengt tage to helgendagen - nemlig foruden 24. juni også 29. august, der er hans dødsdag. I Johannes-evangeliet sammenligner Johannes Døberen sig med Jesus og siger at "han (dvs. Jesus) bør det at vokse, mig at forringes". Dette svarer fint til årets gang, hvor dagene jo bliver kortere efter Sankt Hans og længere efter jul. 
 
Hvorfor brænder vi bål?
Det bål, som brændes til Sankt Hans er ikke helt det samme som henrettelsesbålet, der blev anvendt, når dømte troldfolk skulle af med livet. Sankt Hans bålet et blot en af flere blustraditioner i bondesamfundet. I visse egne af Danmark brugte man også blus til pinse og Valborgaften, d. 30 april. Men efterhånden blev bålskikken kun knyttet til Sankt Hans aften. En af grundene kunne være kalenderreformen i år 1700. Kalenderen rykkede 11 dage frem. I det tidlige forår, kan de ca. 2 uger have betydet, at var for koldt til at sidde ude om aftenen til bål. Nogle steder brugte man ikke et egenligt bål, men antændte halmknipper, som blev svunget på lange stænger.
Bålet eller ilden opfattedes som ondtafværgende, og  skulle helst tændes med "vild" ild eller "nødild", dvs. ild, der var lavet helt fra grunden.
 /johannes.jpg
Sankt Hans er den
danske "version" af
Johannes Døberen
I folketraditionen er der en generel opfattelse af, at hekse er særligt aktive på magiske helligaftener, fx ved at samle ingredienser til deres trolddomsaktiviteter, eller ved at rejse til heksemøder, enten ved Troms Kirke, eller Bloksbjerg i Harzen. Ilden skal skræmme dem, og forhindre dem i at holde rast. Desuden var der jo også tale om en social skik, hvor man kunne mødes og feste.
 
Hvornår kom heksen på toppen af bålet?
I slutningen af 1800-tallet begynder de første  spredte vidnesbyrd om heksefigurer for alvor at dukke op.
Kombinationen "Midsommervisen + heksen på bålet" er - såvidt vides -brugt første gang ved en midsommerfest, der fandt sted på Jelling seminarum omkring 1900. Selve visen stammer fra Holger Drachmanns "Der var en Gang", som blev opført på det Kongelige Teater i 1887.
 /blus.jpg
Denne tegning fra "Illustreret Tidende" viser hvordan mænd og karle svinger blus i form af halmknipper på stager. Sankt Hans bål - eller blus var kun én ud af mange bål og blusskikke i bondesamfundet. 
 
Midsommertræet
En særlig skik var midsommertræet, der fx fandtes på Falster og Lolland. Midsommertræet var et almindeligt træ - fx bytræet - der blev pyntet med kranse af grønt og blomster.
I Toreby sogn blev der flettet en "top", som man hejste op i træet og kaldte for kronen. Sankt Hans aften blev der leget og danset ved træet.

Sankt Hans i Nakskov

I Nakskov har man naturligvis også fejret Sankt Hans gennem mange år, og bl.a. de gamle aviser er fulde af vidnesbyrd om hvordan festerne har ændres sig gennem tiden.
 /annonce.jpg  De gamle avisannoncer afspejler, hvad der er foregået ved Sankt-Hans festerne og viser, at arrangementerne har udviklet sig i takt med tiden. Som fx da der blev holdt "Skt. Hans Beat" med gruppen Oles Vandrerhjem i 1973.
 /93.jpg Stemningsbilleder fra Sankt Hans festen på Hestehovedet i 1993. (Fra Ny Dags billedsamling i Lokalhistorisk Arkivs billedsamling)

Heksebrænding i Nakskov

Da tre hekse blev brændt på Torvet.

Den 15. september 1572 udspillede der sig et frygteligt skue på Torvet i Nakskov: Johanne Mogensdatter blev brændt på bålet som heks. Forud for denne forfærdelige handling var der afholdt en retssag, hvor hun røbede at 10 andre kvinder i Nakskov også var hekse. Disse anklager havde Johanne dog først fundet på, efter at bødlen havde pint hende for at få navnene på andre hekse i byen.
 /nakskovtorv.jpg
10 kvinder blev udlagt
Det hele begyndte i 1572 med at Johanne Mogensdatter, kaldet ”Fracten” blev anklaget for hekseri. Hun svor i det første forhør ”ved sin himmeriges pagt, at hun ikke vidste noget om nogen trolddomshandel med nogen kvinde i Nakskov by”, men da bødlen pinte hende tilstod hun altså at 10 andre kvinder også var hekse. Det må have været slemt for Anne Mussis, Anne Bruns, Marine Olufs, Karine Bondens, Kirstine Guldsmeds, Marine Knuths, Mette Reffs, Marine Berthels, Kirstine Knuths og Kirstine Povels at blive udlagt som hekse. Heldigvis var bødlen tilfreds med disse 10 navne, for han havde sikkert kunne få endnu flere kvinder anklaget, hvis han havde tortureret Johanne lidt længere.

Til advarsel for skolebørnene
Johanne Mogensdatter blev dømt som heks og d. 15. september 1572 blev hun derfor brændt på bålet i hele byens overværelse. Skolemesteren og børnene stod efter datidens skik allernærmest ved retterstedet, for at straffen kunne gøre et stærkt indtryk på barnesindet, og dermed virke som skræk og advarsel. Hvem kan ikke forestille sig det indtryk børnene har fået af at se en kvinde brænde levende op?
Da stakkels Johannes pinsler var ophørt og hun var brændt op, tog man fat på de andre anklagede. Men enten var de ikke blevet pint tilstrækkeligt, eller også har de haft for gode fortalere og vidner, for resultatet blev at de 8 slap fra oplevelsen med livet i behold, og ”kun” 2 af dem blev dømte som hekse. Det overgik Anne Mussis og Marine Berthels, der d. 9. februar 1573 blev brændt med samme ”højtidelighed” som Johanne Mogensdatter.