Brug arkivet
Lokale historier
For skoler
Film
OM OS

Arkivbutikken - Medarbejdere - Prisliste Efterlysning - Links - In English

/bannerForside.jpg

/bannerKontakt.jpg

/bannerArkibas.jpg

/bannerHistoriskAtlas.jpg

/bannerFacebook.jpg


Køb bøger på arkivet

/bannerBoeger.jpg

.

 /fastelavnThump.jpg

Fastelavn i Nakskov?


I Nakskov har man fejret fastelavn langt tilbage i tiden. Fotos fra fastelavnsoptog er dog meget sjældne, og derfor er vi på Nakskov Lokalhistoriske Arkiv meget begejstrede for at have modtaget et foto af sådan et fastelavnsoptog fra ca. 1900. Der er bare en hage ved det: vi ved ikke om det spændende fotografi virkelig er fra Nakskov, eller måske fra en anden by. Vi håber derfor, at læserne kan hjælpe os på sporet af, hvor man for ca. 100 år siden havde så flot et fastelavnsoptog.

En beretning fra Nakskov
V. Brücker fortæller om sin barndoms fastelavn i 1800-tallets Nakskov:
"Fastelavnsmandag havde læredrengene lov at ride fastelavn. Tidligt om morgenen kom optoget ind i vor gård, for borgmesteren, der havde givet tilladelse, skulle takkes. Der blev afsunget en i dagens anledning forfattet sang, altid med melodien "Vift stolt!" Der var nogle enkelte ridende; i midten af toget blev Bakkus trukket af heste for en vogn, hvor han sad på en tønde, med langt skæg og mægtigt udstoppet. Men hovedparten var til fods. De var udklædt som bajadser, Pjerrots, i forskellige fantasidragter, også nogle som kvinder. De fleste af disse havde pengebøsser, hvormed de løb ind og ud af husene, og der blev vist givet ret villigt. Om aftenen havde de for de indsamlede penge bal i Rådhussalen."

Kan man hjælpe med oplysninger kan Nakskov Lokalhistoriske Arkiv kontaktes på tlf. 54 95 15 45 eller mail nakskov.lokalarkiv@mail.tele.dk  

Vi mangler ny viden om fortiden..især om Branderslev sogn....

På lokalarkivet er vi altid interesserede i mere materiale, der kan fortælle om byen, dens folk og dens historie.
Hvis du ligger inde med fx fotos, postkort, smalfilm eller videofilm, som du mener kan være af interesse for os, vil vi naturligvis meget gerne høre fra dig. De gamle protokoller og papirer fra fx idrætsforeningen, andelsmejeriet eller dilettant-klubben er også blandt de ting, som lokalarkivet kan være interesseret i. Du kan ringe til os i åbningstiden eller evt. sende en mail.
Hvis du har lyst til at skrive erindringer eller evt. fortælle til en arkivmedarbejder, hører vi naturligvis også gerne fra dig.

Vi er interesserede i at kigge på alt ældre materiale, men især når det handler om Branderslev sogn, er der store huller i vore samlinger. Hvis du har noget, som du mener, at arkivet kan have interesse i, håber vi, at du kontakter os.

 


Vejvisere efterlyses!

På Nakskov Lokalhistoriske Arkiv arbejder vi i øjeblikket på at lave en registrering af alle bygninger i byens centrum. Vi noterer blandt andet hvem der har boet i hver bygning, og hvilken anvendelse den har haft. Til det arbejde har vi stor glæde af gamle vejvisere fra Nakskov, men desværre er det meget spredt hvad vi har af sådanne bøger.

Kan du mon hjælpe os? Vi eftersøger telefonbøger vejvisere fra Nakskov før 1980 og så langt tilbage i tid, som de er udkommet. Vi har en komplet samling af de gamle skattebøger fra Nakskov 1925 til 1951, hvori man kunne se hvad man selv og naboen skulle betale i skat. Vi er derfor ikke interesseret i flere eksemplarer af denne type bøger, men udelukkende telefonbøger og vejvisere.

Hvis du kan hjælpe, så hører vi meget gerne fra dig på telefon 54 95 15 45 eller på mail: nakskov.lokalarkiv@mail.tele.dk