Brug arkivet
Lokale historier
For skoler
Film
OM OS
 Nakskovhistorien - Nakskovbilleder  - Vestlollandsk ordbog - Årsfester

/bannerForside.jpg

/bannerKontakt.jpg

/bannerArkibas.jpg

/bannerHistoriskAtlas.jpg

/bannerFacebook.jpg


Køb bøger på arkivet

/bannerBoeger.jpg

Perlestikkerbogen

 
I 1618 blev Anders Pedersen Mavorn eller Perlestikker, som han kaldtes efter faderens profession, præst i Nakskov. Han udarbejdede det håndskrift, som kaldes /Perlestikkerbogen_9.pngPerlestikkerbogen, og som er et enestående kulturhistorisk klenodie. Som det fremgår af såvel teksten som af den sirlige måde, hvorpå håndskriftet er udarbejdet, kan man tydeligt se, at Anders Pedersen Perlestikker var en ordensmand. Hver side er pagineret og nøje inddelt med kolonner og streger til hver sit formål. Nogle steder er begyndelsesbogstavet skrevet med enten rødt eller grønt. Håndskriften er smuk og tydelig, overskrifter fremtræder som trykte bogstaver.
Perlestikkerbogen er en hel speciel blanding af privat embedsdagbog, lokalvejviser, kirkebog, personlig regnskabsbog og levnedsbeskrivelse. Bogen er inddelt i 20 hovedafsnit. I sidste afsnit er hans selvbiografi, som udførligt redegør for hans liv og levned fra fødsel og til han døde af pest i 1629 i en alder af kun 43 år.
 
De regnskabsmæssige optegnelser omfatter halvdelen af afsnittene og er forrest i bogen. Hovedformålet med bogen har utvivlsomt været at føre kontrol med de tiende-afgifter og andre ydelser, som præsten var berettiget til. Derfor var det også nødvendigt med en fuldstændig optegnelse over, hvem der boede hvor, og hvad deres forpligtigelser var.
Anders Pedersen Perlestikker kom til Nakskov som en fattig skolemester, men ved sin død 12 år senere, havde han 6 huse til udlejning, kun overgået af nogle få, som havde flere. Han var i løbet af kort tid blevet en holden mand.
 
 
 
/Perlestikkerbogen_1.pngOtte afsnit af Perlestikkerbogen vedrører kirkelige handlinger. Der er optegnelser over dåb, vielser, og begravelser, som det først i 1646 blev påbudt præsterne at indføre i det, vi senere kender som kirkebøger. Desuden er der optegnelser over navne og datoer for nadvergæster, trolovede, skriftende samt kirkegangskoner (første kirkegang efter fødsel).
 
 
 
Anders Perlestikker var således langt forud for sin tid. Perlestikkerbogen betragtes da også som Danmarks næstældste kirkebog.

Perlestikkerbogen er et usædvanlig fint kildeskrift til belysning af forholdene i en mindre provinsby i begyndelsen af 1600-tallet. Foruden at indeholde materiale til befolkningsstatistik, fremstår der med forfatterens mange bemærkninger og kommentarer et dokument, der giver et overordentligt interessant indblik i borgernes og tidens liv.

 
Perlestikkerbogen er udgivet som kildeskrift i 1954 ved Hans Knudsen og Albert Fabritius.