Julehilsen fra Nakskov

Jul – den dejligste tid på året

Hæftet “Jul i Nakskov” gav både direkte og indirekte reklame til en lang række af byens handlende i 1930 under overskriften Et kig ind af vinduerne. Den fiktive “Gamle Tolder Hansen” tog hæftets læsere på bytur i Nakskov – hvor tilbudene var mange! “Julen nærmede sig. Der var Travlhed hos Byens Handlende og Næringsdrivende. Vinduerne …

Læs mereJul – den dejligste tid på året

Annonce for Aktieselskabet Tuxen & Hammerichs Maskinfabrikker 1903

Tuxen & Hammerich – fremskridtets mænd

I 1847 grundlagdes Carl P. Langes Jernstøberi og Maskinfabrik på Østre Boulevard 20 i Nakskov. Allerede i 1849 beskæftigede fabrikken 30 mand. Oprindeligt var virksomheden baseret på fremstilling af landbrugsmaskiner og almindeligt støbegods. Allerede i begyndelsen af 1850’erne centreredes produktionen imidlertid omkring dampmaskiner op til 200 HK og kedler. I enkelte år producerede virksomheden op …

Læs mereTuxen & Hammerich – fremskridtets mænd

Sønderjyske feriebørn fik chokolade og brød

600 sønderjyske børn blev i sommeren 1919 sendt på ferie i Østdanmark, bl.a. i Nakskov og omegn. De var mærkede af krigen og skulle “generobre noget af den tabte Sundhed”, som avisen skrev. Skibet Ægir, som fragtede børnene til Nakskov ankom d. 21. juni 1919, og begivenheden blev selvfølgelig dækket af medierne.Her er omtalerne i …

Læs mereSønderjyske feriebørn fik chokolade og brød

En side i Perlestikkerbogen

Særlig kirkebog afslører livet i 1600-tallets Nakskov

Perlestikkerbogen er en håndskreven kirkebog og regnskabsbog skrevet af en yngre mand ved navn Anders Pedersen Perlestikker. Anders var præst i Nakskov i begyndelsen af 1600-tallet og han skrev i bogen fra 1617 til 1626. Vi er på Christian d. 4’s tid. Bogen regnes for at være Danmarks næstældste kirkebog og den er helt unik. Perlestikkerbogen …

Læs mereSærlig kirkebog afslører livet i 1600-tallets Nakskov

Pinseliljer

Når Pinsesolen danser

Ordet pinse stammer fra det græske ord “pentekoste”, den halvtredsindstyvende. I den kristne festkalender er pinsen festen til minde om helligåndens komme-  halvtredsindstyve dage efter påske – og deraf navnet. Hvorfor danser pinsesolen? Fra midten af 1800-tallet findes beretninger fra bl.a. borgerlige miljøer, der fortæller, at man pinsemorgen skal ud og se solen danse.  Oprindeligt …

Læs mereNår Pinsesolen danser

Påskeæg

Påskeæg og ni slags kål

For 100-150 år siden var påskeæg almindelige hønseæg, og heksene var på færde. Fortidens påskeæg kunne være kogt i “farvebad” med forskellige naturfarvemidler – fx løgskaller og evt yderligere dekorerede. Dekoration fik man ved at ridse i skallen på de farvede æg, eller ved at tegne mønstre med tælle, inden kogningen. På mange gårde fik …

Læs merePåskeæg og ni slags kål

Børn slår katten af tønden

Fastelavn er mit navn…

Fortidens fastelavn var i høj grad for voksne hvor løjer og lege hørte med til bondesamfundets traditioner. I mange søkøbstæder, som f.eks. Nakskov, blev der afholdt bådeoptog, og fastelavnen havde i det hele taget et præg af det maritime. Hvor stammer fastelavn fra?Fastelavn er en skik, der har rødder tilbage til tiden før reformationen i …

Læs mereFastelavn er mit navn…

En bil er begravet i sne

Vinterkrigen på Lolland 1978/79

Den 28. december 1978 begyndte den voldsomste snestorm i Danmark i hundrede år. En snestorm, der blev til på baggrund af en hel unik vejrsituation, som ikke er opstået siden. Snestormens nordlige grænse var fra Skælskør til Stevns, men allerhårdest ramte den på Lolland og Falster. Her kan de fleste borgere, der dengang oplevede snestormen, …

Læs mereVinterkrigen på Lolland 1978/79