Julehilsen fra Nakskov

Jul – den dejligste tid på året

Hæftet “Jul i Nakskov” gav både direkte og indirekte reklame til en lang række af byens handlende i 1930 under overskriften Et kig ind af vinduerne. Den fiktive “Gamle Tolder Hansen” tog hæftets læsere på bytur i Nakskov – hvor tilbuddene var mange! “Julen nærmede sig. Der var Travlhed hos Byens Handlende og Næringsdrivende. Vinduerne …

Læs mere

En pose til varer

Jul hos købmand Huus i Nakskov

Hos den store købmandsforretning H. Chr. Huus’ Eftf. på Axeltorv 5 i Nakskov fik kunderne i julen 1936 den flotte bog Julegaven i gave. Bogen fortalte om julen på vers, og en opfindsom person havde digtet nedenstående vers, for at få børnene til at ønske sig en julegave fra netop Købmand Huus. Juleindkøb Før Jul …

Læs mere

Pinseliljer

Når Pinsesolen danser

Ordet pinse stammer fra det græske ord “pentekoste”, den halvtredsindstyvende. I den kristne festkalender er pinsen festen til minde om helligåndens komme-  halvtredsindstyve dage efter påske – og deraf navnet. Hvorfor danser pinsesolen? Fra midten af 1800-tallet findes beretninger fra bl.a. borgerlige miljøer, der fortæller, at man pinsemorgen skal ud og se solen danse.  Oprindeligt …

Læs mere

Alsang på Axeltorv august 1940

Alsang under 2. Verdenskrig

Alsang – Frihed, Fremtid og Fællesskab I en tid hvor friheden er blevet begrænset af helt andre årsager, er det endnu mere interessant at kigge på dengang Danmark var besat og hvad det betød for os danskere.Det at synge sammen er en helt særlig form for frihed, som dette projekt hylder. Alsangsstævner var i starten …

Læs mere

Påskeæg

Påskeæg og ni slags kål

For 100-150 år siden var påskeæg almindelige hønseæg, og heksene var på færde. Fortidens påskeæg kunne være kogt i “farvebad” med forskellige naturfarvemidler – fx løgskaller og evt yderligere dekorerede. Dekoration fik man ved at ridse i skallen på de farvede æg, eller ved at tegne mønstre med tælle, inden kogningen. På mange gårde fik …

Læs mere

Juleanden skæres ud

Juleaften til søs

Under denne overskrift vil de fleste læsere sikkert forvente en dramatisk skildring af en juleaften på havet i storm og uvejr, som man så ofte læser om i søfolks erindringer; men her må jeg skuffe, jeg vil hellere prøve at skildre en almindelig juleaften på havet ved hjælp af småpluk fra køjesækken. Lad os begynde …

Læs mere

Mennesker ser på Sankt Hans bål

Sankt Hans

Til Sankt Hans står sommeren på sit højeste, og heksene farer til Bloksbjerg. Den helgen, som har lagt navn til Sankt Hans er Johannes Døberen. Den 24. juni er hans helgendag, og dagen før kaldes derfor Sankt Hans aften. I bibelen er Johannes Døberens historie nært forbundet med Jesus. På mange tidlige fremstillinger ser man, …

Læs mere

Børn slår katten af tønden

Fastelavn er mit navn…

Fortidens fastelavn var i høj grad for voksne hvor løjer og lege hørte med til bondesamfundets traditioner. I mange søkøbstæder, som f.eks. Nakskov, blev der afholdt bådeoptog, og fastelavnen havde i det hele taget et præg af det maritime. Hvor stammer fastelavn fra?Fastelavn er en skik, der har rødder tilbage til tiden før reformationen i …

Læs mere

De tre konger

Helligtrekonger

Helligtrekonger fejres den 6. januar og kaldes Epifania på latin. I ældre tid mente mange danskere, at netop Helligtrekonger var dagen, hvor julen sluttede. Juletylvten I den oldkristne kirke var det tværtimod dagen, hvor man fejrede Jesu fødsel og kongernes tilbedelse. Det var en meget vigtig helligdag, og først omkring år 336 besluttede et kirkemøde …

Læs mere

Bus med juletræ efter sig

Nytårs-løjer i Nakskov

Omkring år 1900 holdt man også nytår med både larm og løjer i Nakskov. I 1898 indskærpede politiet, at enhver form for nytårsskyderi var forbudt i følge politivedtægten, og kunne straffes med bøder indtil 100 kr. Ulovligt fyrværkeri i 1899Alligevel måtte tobakshandler Holm fra Vejlegade på politistationen den 6. januar 1899, fordi han havde ”uddelt …

Læs mere