Da Petrea blev kuppet ud af byrådet

Kommunalvalget i 1909 var det første efter den nye valglov af 1908. Loven mere end fordoblede antallet af vælgere, først og fremmest ved at give kvinderne valgret. Desuden nedsattes valgretsalderen fra 30 til 25 år. Hele byrådet skulle nu vælges af samme vælgerkorps, på samme tid, og alle skulle sidde i 4 år. Skriftlig og hemmelig afstemning, forholdstalsvalg blev indført.

I 1906 havde der været 1500 vælgere i Nakskov, men i 1909 var tallet steget til 3100. Socialdemokraternes mål var at få absolut flertal i byrådet, dvs. mindst ni mandater. Som en cadeau til kvinderne havde partiets kandidatliste opstillet en kvinde på førstepladsen: Petrea Johansen, eller i tidens patriarkalske sprogbrug: Snedker J. Johansens hustru. Derefter fulgte de otte, der allerede var medlemmer af byrådet med Sofus Bresemann på sidstepladsen, dvs. listens nr. ni. Han mentes sikker på genvalg.

Petrea Johansen
Petrea Johansen ca. 1915

Den borgerlige vælgerforenings mål var otte mandater. På foreningens kandidatliste var lærerinde frk. Anna Ejbjerg opstillet på plads nr. ni. I 1909 var der langt imellem de blå og de røde strømper. Den borgerlige fløj tonede rent flag. Socialdemokraterne ikke: At besætte førstepladsen med en kvinde skulle vise sig at være tom retorik.

Ved valget d. 1. marts 1909 blev stemmeprocenten i Nakskov høj. Ikke mindre end 86 % – 2656 borgere – afgav deres stemme. Den borgerlige
vælgerforeningen fik 1321 stemmer og dermed otte mandater. Socialdemokratiet fik 1297 stemmer og syv mandater. Kun 24 stemmer skilte dem. Hvad skulle partiet gøre? Sofus Bresemann var som nr. 9 på listen ikke blevet genvalgt, men men Socialdemokratiet kunne ikke undvære ham i byrådet.

På byrådsmødet d. 10. marts 1909 forelå der en anmodning fra Petrea Johansen om af helbredshensyn at måtte blive fritaget for hvervet som byrådsmedlem. Dette krævede en vedtagelse i byrådet. Den stedfortrædende borgmester V. Reimer (borgmester Preben Hoskiær døde 10. marts 1909) indkaldte til ekstraordinært byrådsmøde d. 18. marts. Her var der socialdemokratisk flertal, idet der ikke var udnævnt en ny borgmester.Valgbestyrelsen havde enstemmigt indstillet, at fru Johansens anmodning blev imødekommet. Men lederen af den borgerlige vælgerforening, Haugaard, ønskede at vide, hvad der stod i lægeattesten. Den blev herefter forelagt byrådet på det åbne møde, og alle blev således orienteret om, at fru Johansen i flere år havde lidt af nervøs hovedpine og nervøse smerter. Haugaard mente, at sygdommen måtte have været kendt, før hun opstillede, og det førte til en debat om fru Johansens helbred og byrådsarbejdets mulige uheldige indvirken herpå.

Byrådsmøde 1920
Byrådsmøde ca. 1920. Borgmester Bresemann ses yderst til højre.

Sofus Bresemann fortalte byrådet, at fru Johansen var blevet presset til at stille op, idet man anså hende for egnet til byrådsarbejdet, men at det nu p.g.a det manglende socialdemokratiske flertal ville blive for belastende for hende. Sagen kom derefter til afstemning. Haugaard stemte imod, to andre medlemmer af Den borgerlige vælgerforening afstod fra at stemme, mens Reimer og Bruun sammen med de otte socialdemokrater stemte for fru Johansens fritagelse. Således sluttede den første kvindes karriere i Nakskov byråd, førend den var begyndt! Kuppet ud af sin egen byrådsgruppe, der ønskede Sofus Bresemann i byrådet igen.

Den næste kandidat på den socialdemokratiske liste var typograf P. Albrecht Hansen. Den 17. marts anmodede han også byrådet om fritagelse med den begrundelse, at han ville flytte fra kommunen og at byrådsarbejdet var uforeneligt med hans arbejde. Der kom mere debat og polemik, men det endte med, at Bresemann kunne tiltræde sin anden byrådsperiode d. 1. april 1909. Herefter flyttede P. Albrecht Hansen tilbage til kommunen igen.

Hele denne affære var belastende for Socialdemokratiet og for dets omdømme. Petrea fik æren af at være Nakskovs første kvindelige politiker, der dog aldrig kom i funktion takket være sin egen byrådsgruppe.
Nakskov Byraad.

Lolland-Falsters Social-Demokrat 22. marts 1909

I Lørdags Aftes afholdtes et ekstraordinært møde i Nakskov Byraad. Formanden, Bankdirektør Reimer, oplyste, at der forelaa til Behandling Fru Johansens Begæring om fritagelse for Byraadsmandatet. Formanden havde ment, at Sagen ikke behøvede at behandles i Byraadet, hvad der heller ikke var nødvendigt efter den gamle Valglov, men efter den ny Lov var det sikrest at foretage en formelig Behandling og Afstemning. Valgbestyrelsen stod ved forrige Møde delt i et Flertal og et Mindretal. Flertallet anbefalede at give Fru Johansen Ret til ikke at modtage Valg, medens Mindretallet – Taleren – havde ønsket en Lægeattest. En saadan forelaa nu og Taleren sluttede sig derfor til Flertallet, og der forelaa altsaa nu et af Valgbestyrelsen enstemmigt anbefalet Forslag om at fritage Fru Johansen for at modtage Valg.

Haugaard: Maa jeg se Lægeattesten?

Medens Haugaard møjsommeligt staver sig igennem Lægeattesten, afventer Byraadet spændt hvad den høje “Partileder” har at sige. Da det imidlertid ser ud til, at “Lederen” aldrig vil naa til ende med Stavningen, tager Murermester Lund ordet for at sige, at det ikke af Lægeattesten fremgik, om Fru Johansen var saa sygelig, at hun ikke kunne deltage i Byraadsarbejdet.

Reimer: En saadan Lægeattest kan næppe skaffes, thi Lægerne kan jo næppe vide, hvad Arbejde der i Byraadet vil blive krævet af Fru Johansen, og derfor kan Lægerne vanskeligt sige, i hvor høj Grad hendes Helbred eventuelt kan lide ved at blive Byraadsmedlem.
Nu syntes Hr. Haugaard endelig at have strammet sig op, og han siger, at han nok syntes, at den Sygdom kunde have været bekendt før Valget, saa Fru Johansen ikke var blevet opstillet.

Bresemann: Fru Johansens Nervelidelser vil sikkert blive forøgede i høj Grad ved at deltage i Byraadsarbejdet i de kommende 4 Aar; det offentlige Arbejde anspænder Kræfterne og slider paa Nerverne, og det kan vi tale med om, som staar midt i det. Naturligvis var Fru Johansens Svaghed ikke ubekendt før Valget, men til trods for hendes Indvendinger opstillede vi hende alligevel, idet vi jo ventede at blive Flertal, hvorved Stillingen ville være bleven lettere for hende. Nu skete dette ikke, og saa tør vi ikke tvinge hende til at optage en Gerning, som muligvis kan ødelægge hende. Skal der bebrejdes nogen noget i denne sag, kan det ikke blive Fru Johansen, men dem, der har opstillet hende, og da de alligevel overøses med Bebrejdelser, bliver de næppe meget ulykkelige over at tage dette Ansvar med.

Saa gik man til Afstemning. De 8 Socialdemokrater, Bankdirektør Reimer og Sagfører Bruun stemte for at fritage Fru Johansen for Hvervet. Krøyer og Lund undlod at stemme, og Haugaard dummede sig som sædvanlig ved som ene Mand at stemme imod.