På Kulturdagen lørdag d. 31. august inviterer Nakskov lokalhistoriske Arkiv både til workshop og fernisering.
Gennem sommeren har Nakskov lokalhistoriske Arkiv arrangeret gratis workshops for børn og unge i alderen 7-14 år. Sammen med billedkunstner Kit Kjærbye og iscenesætter Pernille Elimar har børnene arbejdet kreativt med tryk, gips, ler og farveblanding.
På alle workshops har arkivet fundet spændende fortællinger fra Nakskov frem, og har præsenteret dem for børnene til inspiration for de kreative værker, som de har fremstillet. På kulturdagen vises resultaterne af børnenes arbejder på en flot og vedkommende fernisering, og alle er velkomne til at komme og beundre resultatet.
På selve kulturdagen afvikles den sidste af i alt 4 workshops med start klokken 10. Udstillingen består derfor både af færdige værker og et besøg i dagens kreative værksted, hvor man kan opleve processen.
Bogudsalg
Arkivet har også ryddet op i beholdningen af lokalhistoriske bøger og holder derfor i samme forbindelse et lille bogudsalg, hvor man kan finde spændende bøger om Nakskov til stærkt nedsat pris.
Program
Kl. 10-13 – Workshop for børn mellem 7 og 14 år.
Kl. 10-15 – Udstilling af de færdige værker skal med inspiration i Nakskovs historie
Kl. 10-15 – Bogudsalg
Kom og vær med til en dag fyldt med kultur, kreativitet og historie på Nakskov lokalhistoriske Arkiv!