Når Pinsesolen danser

Ordet pinse stammer fra det græske ord “pentekoste”, den halvtredsindstyvende. I den kristne festkalender er pinsen festen til minde om helligåndens komme-  halvtredsindstyve dage efter påske – og deraf navnet.

Hvorfor danser pinsesolen?

Fra midten af 1800-tallet findes beretninger fra bl.a. borgerlige miljøer, der fortæller, at man pinsemorgen skal ud og se solen danse.  Oprindeligt var du påskemorgen, at solen dansede, angiveligt af glæde over Jesu opstandelse.

Ud på pinseskovtur

Nakskov Kristelige Sangkor i Svingelen pinsemorgen 19. maj 1929. Bag på billedet står, at det var koldt vejr!

Pinseskovturen hænger sammen med to forhold. Dels ønsket om at se solen danse – og dels at hente nys udsprungne grene med hjem. Man kunne afslutte et pinsebal med at gå i skoven, og først gå hjem, når man havde set solen stå op. Eller stå tidligt op og tilbringe dagen med madkurv i det fri.  Mange benyttede lejligheden til at plukke bøgegrene, og bringe hjem. Det er en skik, der kan minde en del om bondesamfundets “sommer-i-by” -tradition. Til disse sommerfestligheder var det, helt frem mod 1940erne og 1950erne, ofte sådan at der måtte en ny kjole eller lignende til, når man skulle til pinsebal. Påklædningen – pinsesnittet – skulle være i orden.

Schous Varehus i Søndergade i 1951. I udstillingsvinduet ses en plakat, hvorpå der står Mors Dag, Søndag 13. maj. Pinsedag.