Ravnsborg og Nakskov lokalhistoriske Arkiver er fusioneret

Den 1. maj var en skelsættende dag. Ravnsborg lokalhistoriske Arkiv blev officielt fusioneret med Nakskov lokalhistoriske Arkiv efter beslutning i Fritids- og Kulturudvalget. Samlingerne flyttes derfor til Nakskov lokalhistoriske Arkiv, Jernbanegade 8 i Nakskov, hurtigst muligt.

I øjeblikket er Nakskov lokalhistoriske Arkiv lukket pga. corona. Samtidig har det været nødvendigt at flytte rundt på de eksisterende samlinger, så der også bliver plads til Ravnsborg lokalhistoriske Arkivs samlinger. Vi har nemlig ikke til hensigt at lade dem stå i flyttekasser, men ønsker at gøre dem tilgængelige på samme måde som de eksisterende samlinger: ved besøg på arkivet, på Arkiv.dk og her på hjemmesiden.

Vi forventer derfor, at der går et stykke tid endnu, før vi kan åbne døren får det nye, sammenlagte arkiv. Til den tid skal vi nok fortælle mere om det.