Alsang – Frihed, Fremtid og Fællesskab
I en tid hvor friheden er blevet begrænset af helt andre årsager, er det endnu mere interessant at kigge på dengang Danmark var besat og hvad det betød for os danskere.
Det at synge sammen er en helt særlig form for frihed, som dette projekt hylder. Alsangsstævner var i starten af 2. verdenskrig ikke forbudt i Danmark, og i sangen kunne danskerne føle sig frie, selvom landet var besat.
I øjeblikket ser vi også hvordan forsamlingsfriheden er indskrænket, men at fællessang stortrives både på altaner i Italien og foran radioen i stuerne i Danmark.
Den folkekirkelige Skoletjeneste SYLF Sydsjælland, Lolland og Falster har udarbejdet et undervisningsmateriale, som i 6 lektioner henvender sig til 4.-6. klasse. Nakskov lokalhistoriske Arkiv har bidraget til materialet, og bringer det her med tilladelse.
Det er vores håb, at mange skoler vil tage materialet til sig og bruge det i undervisningen.