Nordlunde sogn hører til Lollands allermindste kirkesogne med kun 3 km i nord-sydlig og 2 km i øst-vestlig retning. Det er som skåret ud af Halsted sogn, der omgiver det på tre sider.
V. Nordlunde er sognets eneste by, idet Ø. Nordlunde hører til Halsted sogn. Den lille samling huse og landbrugsejendomme mod syd, Husby, hører også til Nordlunde sogn.
Selv om Ø. Nordlunde og V. Nordlunde ligger i hvert sit sogn, så har de to landsbyer i tidens løb haft meget fællesskab. Kong Hans (1482-1513) gav bønderne i de to landsbyer brev på, at ”De må nyde og beholde den jord, de havde indhegnet fra deres fælled”. Det gav bønderne appetit på mere af samme slags, så de indhegnede også et stykke af den fælles græsgang ved Halsted. Det ville Halsted-bønderne dog ikke finde sig i, og en rettertingsdom i 1570 gav dem også medhold, idet den lød således: ”Løkken skal høre til Halsted Fædrift, som den har gjort fra Arilds tid”.
Ø. Nordlunde og V. Nordlunde var i mange år også fælles om skolen. Derfor gik der i mange år skole- og kirkestier langs markskellene fra Ø. Nordlunde og Husby til skolen og kirken. Skolen havde kun ét klasseværelse og én lærer, der samtidig var degn. Skolen blev nedlagt i 1962.
Nordlunde Skole på Lucernevej 24 i Vester Nordlunde. Luftfoto fra 1953. Kilde: Danmark set fra luften. 
Elever og lærer fra Nordlunde Skole ca. 1926.
V. Nordlunde hed tidligere Kirke-Nordlunde. I ældre tid blev navnet skrevet Nørlunde og oprindeligt har det sikkert været Niørdlunde, dvs. et offersted til guden Niørd, der hører til en gudekreds, der ligger før Asatroen. Niørd-helligdommene lå sædvanligvis på lave, fugtige steder, hvad der også passer godt med Nordlundes beliggenhed.
Nordlunde kirke
Nordlunde Kirke blev opført i romansk stil i 1200-tallet. Efter reformationen hørte den under kronen. I 1686 fik Peter Brandt til Pederstrup imidlertid gavebrev på patronsretten, dvs. retten til at indsætte præst, til ”Nørlunde Kircke”, med dens andel af tiende og de til kirken hørende gårde, huse og jorder. Året efter fik han derfor annekteret kirken til kirken i Horslunde. Før da havde den hørt til Vesterborg. Derved fik Brandt lejlighed til at lægge præstegården og dens jord under Pederstrup. Sammen med hovedkirken i Horslunde kom Nordlunde kirke derefter til at høre under grevskabet Christianssæde, hvis ejere var greverne Reventlow, indtil den i 1917 blev en selvejende institution.
Den kullede (tårnløse) kirke havde oprindelig en klokkestabel på kirkegården. Den menes nedrevet i midten af 1800-tallet. Kirken er især kendt for sin smukke 1400-tals altertavle, som i 1844 blev indsendt til Nationalmuseet af grev Reventlow. Det er en gotisk, trefløjet skabstavle med rige træskærerarbejder. Kendt er også det smukke stykke murstensarkitektur på korets østgavl. Kirken havde oprindelig fladt loft, men fik senere indbygget hvælvinger, der står flot med røde murstensribber.
På kirkepladsen stod i flere hundrede år en kæmpemæssig ks, der havde hvælvet sin krone over Nordlunde-bøndernes rådslagninger. Her havde de deres byting og samledes, når byhornet lød. De store kampesten, der var bymændenes sæde, er for længst væk.
I 1600 blev Vesterborg-Nordlundes præst, magister Henrik Andersen Bruun, indstævnet for Nørre Herreds Ting for ”svare til hans lovs- og levnedsforhold i Vesterborg-Nordlunde – så også om gudstjenestens forhold og forrettelse”. Bl.a. skulle han have forsømt at prædike flere gange under svenskekrigen. Desuden blev han stævnet for letfærdighed og løsagtighed i forhold til husholdersken Birgitte Mortensdatter. De Nordlunde-mænd, der blev afæsket en udtalelse, erklærede dog, at de intet kendte dertil. Dommen kendes ikke.
Der knytter sig flere gamle sagn til kirken og Nordlunde by. Således skal der på det sted, hvor kirken står, være begravet en hyrde, Hildur, der var berømt på egnen.
Der skal også være begravet en skat et sted i Nordlunde, men ingen vidste hvor. Det vidste Thomas Kornmåler i Nakskov dog. Han kunne mere end sit Fadervor, og roste sig af at have talt med Fanden. En nat gik han sammen med to andre til Nordlunde for at hæve skatten. De stødte snart på en stor jerngryde, hvor pengene kunne være. I sin glæde glemte finderen dog at tie stille, men råbte ”Hurra, her er den!”. I samme nu sank skatten i dybet, og straks viste der sig så mange ugler og ravne, som skreg og baskede med vingerne, så de uheldige skattegravere måtte fortrække.
”Ingeborg Fejs er en gammel hejs!” sang drengen i Nordlunde i gamle dage, når en vis dame var i farvandet, og så lagde de et kosteskaft over dørtærsklen for at se, hvordan hun ville klare pynten, eftersom ingen heks kunne gå over et sådant. Men Ingeborg gav sig god tid, med sin stok ravede hun kosteskaftet bort, og hun vidste sikkert, at ingen turde nægte hende, hvad hun bad om. Heksestemplet havde hun pådraget sig ved, at hun en sommernat blev set gå hen over et husmandslod, hvor hun ligesom strøg sine sko af i det duggede græs på flere steder, men et par håndfaste karle var efter hende og greb hende i nakken. Hun måtte af med skoene, og det viste sig, at hun havde smurt grøn sæbe under dem for, som hun måtte ud med, at konen ikke skulle få smør, de var nemlig uvenner. Alkalierne i sæben har den egenskab, at de opløser ostestoffet i mælken, så det ikke lader sig udskille fra mælkestoffet.
Nordlunde sogn har altid været et decideret bondesamfund. I 1853 skrev J. H. Larsen om jordene i sognet, at de var meget frugtbare, men udflytterne var meget udsatte for vandløb. Dermed menes formentlig afløb af vand oven af jorden til Marrebækken, der gennemstrømmer sognet på sin vej fra Vesterborg sø til sit udløb i Smålandsfarvandet ved Onsevig.
I 1660 var der 12 gårde i sognet, hvoraf de fire var selvejergårde, og tre husmænd, plus en hel del uopdyrket jord. Seks af gårdene havde hver en lille skovpart. Sognets største gård er Mindebo. Desuden findes Nordlundegård og Druelund samt fem mindre gårde. Jordene fra de tidligere gårde i den nordligste del af sognet er samlet i gården Frisenlund i Horslunde sogn. I sognets vestlige del er Askehavegårds jord lagt til Mindebo og jorden fra Mosegård m.fl. er lagt til Nordlundegård. I sognets sydligste del er Sofielyst lagt sammen med Lundegård i Kragemose (Halsted sogn), og jordene fra Pileskovgård er sammen med et par mindre ejendomme lagt ind under Druelund.
Heder og opdyrkning
Trods den frugtbare egn lå indtil midten af 1700-tallet store arealer hen som fælleder, dvs. fælles græsningsarealer. Det var tilfældet både mellem Horslunde og Nordlunde og mellem Nordlunde og Halsted, hvad bl.a. navnet Halsted Hede stadig vidner om. Et halvt århundrede senere var dette billede fuldstændigt forandret takket være greve og statsmister Christian Ditlev Frederik Reventlow på Pederstrup. Hederne var forsvundet og afløst af rødkløvermarker. På sine egne godser havde Reventlow hurtigt praktiseret de frisindede ideer til bondestandens ophjælpning, så allerede 1800 var udstykningen tilendebragt, alle gårdene i Horslunde sogn udflyttet og de fleste fæstebønder blevet arvefæstere – en overgang til selveje. Det samme har formentlig været tilfældet i Nordlunde.
Handel og håndværk
I mange år var der også en række erhverv i sognet med tilknytning til landbruget. I ældre tid lå der en stubmølle dér hvor vejen mod Ø. Nordlunde drejer af fra Horslunde-Nordlundevejen. Senere fik sognet en hollandsk vindmølle ved Karlebyvejen. Den blev nedlagt omkring 1920. Der var i mange år en grovsmedje i sognet, og fra 1929 en tømrer- og snedkerforretning. Begge værksteder lukkede ved de sidste mestres død i slutningen af århundrede. I smedjen blev senere bygget redningsmåde i glasfiber.
Sognet havde i en lang årrække hele tre købmandsforretninger. Den største i selv kirkebyen, den anden dér hvor stubmøllen lå, og den sidste i Husby. Længst holdt købmand H. Andreassen ud, til sin død i 1982. Han var en fin violinspiller og supplerede i mange år forretningen med sit over hele Vestlolland kendte orkester, der spillede til mange baller i Reventlowparken og andre steder. Sognet havde også sin egen skomager, der var aktiv til omkring 1960. Efter nedlæggelsen af skolen blev der på skolejorden opført en lucerne- og grønmelsfabrik, Norlu. På grund af de høje oliepriser lukkede den i 1979 og blev overtaget af ”Den fra Nordlunde”, som hjemsted for deres nedbrydningsvirksomhed, der i dag også er en meget søgt forretning med nye byggematerialer.
Trods sin størrelse havde Nordlunde i mange år også sin egen telefoncentral, hvorunder også Ø. Nordlunde og Halsted hørte. Fra 1947 til 1978 havde Nordlunde også en andels-fryseboks med ca. 50 andelshavere.
Kilder:
C. C. Haugner: Lollands Nørre Herred, 1922.
Svend Børge Karlsen: Nordlunde Sogn – en gammel helligdom, ”men ellers ikke noget at prale med”, 2002.
J. H. Larsen: Laaland og Falster – topografisk beskrevne, bind 1, 1853.
Alan Hjort Rasmussen: Folkeminder i Lollands Nørre Herred, 2011.
P. Rohde: Samlinger til de danske Øers Laalands og Falsters historie, bind 1, 1859.