I de første dage af maj måned 1952 var store dele af Nakskov klædt på til fest. Årsagen til dette var, at den 5. maj var fastlagt som dagen, hvor en rytterstatue af afdøde kong Christian 10 skulle afsløres på Axeltorv. Men hvad var forklaringen på, at en sådan rytterstatue skulle opstilles på byens torv?
Ideen om en statue af kongen var tilsyneladende allerede opstået forholdsvis kort før 2. Verdenskrigs ophør og dermed Danmarks befrielse i maj 1945, for i Nakskov byråds brevjournal nr. 133 af 7. maj for året 1945-46 er følgende korte notits at læse: ”Fremsendelse af Sparekassebog C. No. 16597, hvorpå indestaar Kr. 10.000, skænket af en anonym Borger til Udsmykning af Byen – det er Tanken, at Beløbet skal danne et Grundfond med det Formaal at rejse en Rytterstatue af Kong Chr. den X paa en i Byen hertil egnet Plads”.
Resultatet af fremsendelsen af den anonyme gave blev, at der nedsattes en komité, som skulle arbejde videre med tanken om udarbejdelsen af en rytterstatue af kongen, der ikke blot skulle være en hyldest til kongen, men også en tak for at Vestlolland havde genvundet friheden efter 5 års tysk besættelse. Komiteen blev sammensat af en kreds af fremtrædende erhvervsdrivende og byens borgmester med købmand Martin Ovesen som formand og daværende borgmester Marius P. Nielsen som næstformand. De øvrige medlemmer var hotelejer G.M. Frandsen, sparekassedirektør Axel R. Paulsen, biografdirektør Alvin Klinke og bankdirektør H.T. Kyhl.
Arbejdet med udarbejdelsen af et udkast til en rytterstatue gik hermed i gang. Komiteen kontaktede billedhuggeren Victor Kvederis i København, der allerede under krigens første år havde arbejdet på et udkast til en rytterstatue af kongen. Dette udkast havde Kvederis efterfølgende arbejdet videre med således, at en gipsafstøbning i 1946 var blevet godkendt af kongen og udstillet på Charlottenborg. Denne model kom dermed til at danne grundlaget for ikke blot Kvederis´, men også komiteens videre arbejde i de kommende år. Men der var dog fortsat en betingelse fra kongens side, som skulle opfyldes: En opstilling af statuen på eventuelt Nakskov Torv måtte først ske efter hans død.
Ved kongens død den 20. april 1947 var det dermed muligt at realisere planerne og igangsætte det videre arbejde. Komiteen kontaktede Kvederis for at få afklaret de endelige betingelser, og allerede på et møde i komiteen den 26. april vedtog man at modtage Kvederis´ tilbud om udarbejdelse af en rytterstatue i bronze i 1 1/3 naturlig størrelse placeret på en sokkels af grønlandsk marmor til en pris af 200.000 kr.
Arbejdet med at skaffe finansieringen af rytterstatuen blev derfor straks igangsat, da grundfonden på de 10.000 kr. samt de beløb, der efterfølgende var indløbet frem til beslutningen om rejsningen af statuen, slet ikke kunne dække udgifterne. Komiteen var af den opfattelse, at der i bund og grund var tale om en folkesag, så der rettedes gennem dagspressen en bred opfordring til ikke blot byens, men hele Vestlollands befolkning, foreninger og virksomheder om at yde bidrag – store som små – til realisering af projektet. Opfordringen var underskrevet af en lang række honoratiores fra byen og dens opland.
Rejsningen af det finansielle grundlag for statuen fandt sted på forskellig vis. Byens dagblade – uafhængig af partifarve – pengeinstitutter samt komiteen gik alle aktivt ind i arbejdet og modtog løbende bidrag og tilsagn om finansiel støtte. Desuden igangsattes et stort salgsarbejde af farvelagte mærkater med rytterstatuen som motiv og med underteksten ”Dette Minde rejses i Taknemmelighed af Vestlolland Befolkning”. Mærkaterne blev trykt med forskellige beløbsstørrelser: 1. kr., 5. kr., 10. kr. og 25. kr.
Ifølge komiteens kassebog indløb de første bidrag allerede to dage efter vedtagelsen om at modtage Kvederis´ tilbud på udarbejdelsen af rytterstatuen, mens salget af mærkater efterhånden også kom i gang. Men der skulle dog – til komiteens skuffelse – gå omtrent 5 år endnu, inden det totale beløb var indsamlet. Af det endelige regnskab, der blev underskrevet den 7. oktober 1952, fremgår det, at indtægterne fordelte sig med ca. 202.100 kr. som bidrag, ca. 10.760 kr. som salg af mærkater, ca. 4.720 kr. som renteindtægter og ca. 5.300 kr. som ”diverse” indtægter.
Men hvor skulle statuen af kongen opstilles?
Komiteens medlemmer mente lige fra ideens undfangelse, at statuen selvfølgelig skulle opstilles på Axeltorv, men for at dette kunne realiseres, krævede det en byrådsbeslutning. Spørgsmålet udløste en længere diskussion i byrådet, da bl.a. Jernbaneanlægget kom i spil som alternativ, og at ikke mindst spørgsmålet om torvets kommende indretning også måtte afklares. Der var nok af forhold at tage hensyn til og være opmærksom på: Selve statuens eksakte placering på torvet, den fremtidige torvehandel og stadepladser, en evt. nedrivning af den daværende toiletbygning, beskyttelsesrummets eventuelle omdannelse til offentligt toilet, de kommende kørsels-, parkerings- og belysningsforhold, benzintankens fremtidige skæbne, brevdueforeningens totalisatorkiosk samt torvets belægning, hvor det bl.a. på et tidspunkt var på tale at anvende en stenbelægning i de nationale farver: rødt og hvidt.
Alt dette afstedkom ikke blot mindst 5 forskellige udkast til Axeltorvs indretning, men også lange og følelsesladede diskussioner, der på visse tidspunkter bragte sindene i kog hos dele af byens befolkning. For var det en naturlov, at statuen skulle opstilles på torvet? Komiteen løb ind i modstand fra dele af befolkningen, der lod sin utilfredshed med ikke blot tanken om at rejse statuen på torvet samt dele af processens forløb komme til orde via dagspressen. Enden på det hele blev, at byrådet i sensommeren 1948 gav sit tilsagn til, at Axeltorv kunne danne rammen om statuen, og at den efter nogen diskussion skulle placeres på torvets nordøstlige del.
Afsløringen af statuen på Torvet fandt dog først sted fire år senere den 5. maj 1952, da indsamlingen af donationer samt udførelsen af statuen forløb langsommere end forventet, men på byrådsmødet den 14. januar 1952 kunne borgmester Marius Nielsen meddele, at kongehuset ville være byens gæster ved afsløringen. Bag denne oplysning lå der et forholdsvis stort planlægnings- og logistikarbejde, der bl.a. involverede flere af kongehusets medlemmer, Den kongelige Livgardes musikkorps, Statsradiofonien, Stiftsamtet, Stiftets biskop, filmselskabet Selandia, det lokale politi samt en lang række kommunalt ansatte. Alt dette kulminerede den 5. maj, hvor hele byen var festklædt.
Dagens program var nøje fastlagt på den måde, at kong Frederik IX og dronning Ingrid, enkedronning Alexandrine, tronfølgerparret prins Knud og prinsesse Caroline Mathilde samt prins Axel og prinsesse Margaretha ankom med særtog til Nakskov kl. 12.10, hvorefter man sammen med andre honoratiores begav sig til Skt. Nikolaj, hvor biskop Halfdan Høgsbro forrettede mindegudstjeneste for Christian X.
Da gudstjenesten var overstået fandt selve afsløringshøjtideligheden sted på Axeltorv, hvor borgmester Marius Nielsen bød velkommen, inden komiteens formand Martin Ovesen holdt tale og afslørede statuen for til sidst at overdrage den til Nakskov by, repræsenteret ved borgmesteren. Hele højtideligheden blev krydret med sang og musik, hvor Den kongelige Livgardes musikkorps stod for de musikalske indslag, der indledtes med kong Christian X´s honnørmarch og efterfulgtes af bl.a. musik af komponisten H.C. Lumbye.
Efterfølgende blev der kl. 14.00 afholdt frokost på hotel Harmonien for en særlig indbudt kreds bestående af medlemmer af kongehuset, statslige embedsmænd, komiteens medlemmer og byrådsmedlemmerne, inden kongefamilien igen forlod byen med tog kl. 15.00. Resten af dagen stod fortsat i festens tegn, da Livgardens musikkorps gav koncert på torvet og byen festede videre i sportshallen, hvor radioens underholdningsorkester under ledelse af Grethe Kolbe spillede, og skuespillerne Poul Reichhardt og Lily Broberg underholdt, inden dagens begivenheder blev afsluttet med bal og festfyrværkeri.
Rytterstatuen havde fundet sin plads på Axeltorv, hvor kongen blev ”vidne” til mangeartede arrangementer og omlægninger gennem de efterfølgende årtier: Torvedage med mere eller mindre tilslutning, musikalske indslag og koncerter, den årligt tilbagevendende juletræstænding med masser af forventningsfulde børn, demonstrationer og andre politiske tilkendegivelser, studenternes modtagelse på rådhuset og dansen om statuen samt løbende reguleringer af torvets udseende med meget mere.
Men tidens tand samt krisen i kølvandet på lukningen af både værftet og OTA i sidste halvdel af 1980’erne kom i høj grad til at præge ikke blot Axeltorv men store dele af bykernen, der efterhånden trængte til en ”ansigtsløftning”. Omkring 2010 og i de efterfølgende år dukkede flere forskellige ideer og forslag til forbedring og restaurering af pladser, bygninger og gader efterhånden op, idet byrumsfornyelse som begreb fangede politikernes, enkeltpersoners og dele af befolkningens interesse, hvilket resulterede i, at der åremålsansattes en bychef, der skulle skabe visioner og dermed styrke byens brand, tiltrække bosættere og fremme turismen.
Gennem 2010’erne iværksattes en række større og mindre byfornyelsesprojekter, der kulminerede i initiativet ”Nakskov 2030”, der var et partnerskab mellem Realdania, A.P. Møller Fonden og Lolland Kommune om at udvikle Nakskov. De tre parter afsatte sammenlagt 150 millioner kroner til et ambitiøst udviklingsprojekt, der, som ”Nakskov 2030” gjorde opmærksom på, ”ville sende den gamle købstad og levende industriby godt ind i fremtiden”. Et – blandt flere – af initiativets projekter blev renoveringen af Axeltorv, som man bad et arkitektfirma, SLA, fra København udarbejde et udspil til. Forslaget blev fremlagt til diskussion, hvilket over en længere periode resulterede i en række – i visse tilfælde – ofte følelsesladede indlæg og spørgsmål – pro et contra – i dagspressen, på de sociale medier og i forbindelse med de virtuelle høringer: ”Var der tale om manglende åbenhed og lydhørhed repræsenteret ved en magtfuldkommen kommune og dens politikere? Skulle torvet i fremtiden være en bilfri zone, og hvad med de erhvervsdrivendes muligheder for at drive forretning i fremtiden? Hvad med torvets belægning, belægningens mønstre og farver – skulle torvet være et ”granithelvede”? Og hvorfor skulle rytterstatuen absolut flyttes til et andet sted på torvet med fronten tæt på indgangen til Søndergade? Skulle der være træer på torvet, og i givet fald hvor mange og hvor skulle de placeres? – Ja, spørgsmålene og kommentarerne var talrige og utilfredsheden fremherskende, hvilket medførte yderligere en høring, hvor et justeret forslag blev fremlagt og efterfølgende vedtaget af byrådet, hvorefter arbejdet kunne sendes i licitation med forventet afslutning i efteråret 2022.
Der skulle dog gå omkring yderligere 9 måneder, inden rytterstatuen kunne indtage sin nye plads tæt på indgangen til Søndergade – en placering, der allerede havde været på tale i 1952, men som blev forkastet efter pres fra byens befolkning. Men i 2023 gik det altså ikke længere. Statuen, der var blevet fjernet, da arbejdet med torvets nyindretning gik i gang, vendte tilbage i april 2023 og fandt sin nye placering.
Cand.mag i dansk og historie og frivillig medarbejder I Historiens Hus Nakskov