Utterslev sogn

Historie

Sognet omgives af Horslunde, Løjtofte og Vindeby sogne samt Smålandshavet. Kystlinjen er rettet ud, og bag digerne, som blev opført efter stormfloden i 1872 ligger flere landvindingsområder (Ølsmade, Kastager nor, Utterslev mader og Tjørneby Enge), hvorfra vandet ledes gennem sluser ud i havet.

En af ofrene fra stormfloden var for øvrigt den kloge kone ved Kastager Nor. Hun boede i et lille hus helt ud til stranden, og forsvandt i bølgerne sammen med huset under stormfloden.

Bag kysten breder sig en jævn moræneflade med højeste punkt 14 m og med en fortrinlig leret bund.

Sognets længde nord-syd er 7 km og øst-vest er det 5 km bredt.

Utterslevs navn kommer af Ottars-lev, hvilket betyder, at høvdingen Ottar i den meget tidlige middelalder tog jord til eje, som kunne gå i arv til hans efterkommere. Byen blev nævnt første gang i 1379 som Oothersløff.

I sognet ligger byerne: Utterslev, Kastager, Bøget, Lille Utterslev og Tjørneby – Samling af gårde og huse: Utterslev Mader, Tjørneby Hede; Bjælkehoved; Sølvbjerghoved Huse; Keldsløkke; Ølsmade.

Vintersborg hed tidligere Utterslevgård, som blev bygget i 1400-tallet i to etager og med et tårn. Den nuværende hovedbygning er fra 1803.

Vintersborg ligger på et udstrakt rektangulært voldsted, der giver plads ikke blot til alle gårdens nuværende bygninger og en del af haven. De vandfyldte grave, der omgiver voldstedet, er velbevarede mod øst, syd og vest.

I Utterslev sogn fandtes også den nu forsvundne landsby Bisballe (*1484 Biscops Balle, 1664 Bisseballe) som lå i nærheden af Vintersborg. Byen blev afbrændt af svenskerne i 1659 og jorden lagt under Vintersborg.

I slutningen af 1700-tallet var Utterslev sogn hærget på det frygteligste af den såkaldte Folkesyfilis, som ikke var en kønssygdom. Den blev især udbredt ved, at man brugte de sammen spiseredskaber og drak af den samme ølkande. Spiseredskaberne blev aldrig vasket, men blev blot tørret af på buksebagen og stukket op under loftsbjælken.

Sygdommen viste sig som regel først i mundhulen, hvor man fik store væskende blegner. Derefter blev drøblen ædt bort, og så gik den gennem ganen og op i næsen, som også blev fuldstændigt bortædt. I svære tilfælde blev panden bortædt, så man kunne se hjernehinden, og folk blev både blinde og døve af sygdommen.

Bønderne ville ikke under lægebehandling, og skjulte sygdommen, da de mente at den var skamfuld. Da regeringen påbød, at lægerne skulle tiltvinge sig lejlighed til at undersøge de mistænkte, og kurere de angrebne, så gjorde bønderne opstand. De samlede sig i store flokke, bevæbnede med plejler og forke, og truede med at slå lægerne og deres medhjælpere ihjel.

Sygdommen blev nedarvet til børnene, og præsten indberettede i slutningen af 1700-tallet til myndighederne, at han ofte havde næseløse børn til konfirmation.

Sagn

Man har åbenbart ikke været glade for nisser i Utterslev sogn. Det fortæller et par sagn mere om:

Man skulle vare sig for at gøre nissen ondt eller drille ham, ellers kunne det godt gå galt. En juleaften skulle nissen på en gård i Utterslev sogn have sin julegrød med sul til, men tjenestepigen syntes, det var for godt og tog det fra ham. Men så ville han hævne sig og skal have handlet således med hende, at hun døde af det.

På en anden gård sad nissen oppe på høstænget og sagde ”Pas mig den lab, og pus mig den lap”, mens en karl og en dreng gik deroppe og hørte det. Da sagde karlen til drengen: ”Gå dog hen og giv den nisse et spark”. Det gjorde han, og så fløj nissen ned til lænkehunden. Til hævn for det lagde han om natten drengen over brønden på to strå, som han lagde over kors.

”I en høj på Utterslev Mark ligger der en stor skat begravet. Man har mange gange forsøgt at få den op, men det er endnu ikke lykkedes.
Der var engang to mænd, som en midnat var gået derud for at grave den op. De gravede også flittigt, så de snart så hanken på en stor tung kiste stikke frem, men lige i det samme ser de en stor hane komme med en lang bjælke på nakken. Hanen standsede og bad dem sige sig vej til Utterslev. Da stak den ene af mændene i at le og sagde: ”Skal du til Utterslev! Nej det varer nok længe, før du når dertil med den bjælke”. Men med det samme forsvandt både kisten, skatten og hanen, og det nyttede ikke at de gravede igen, for skatten var og blev borte, og ingen har set den siden.