Ca. 1200
Nakskov grundlægges, og de ældste romanske dele af den nuværende Skt. Nikolaj kirke opføres. Kirken er viet til de søfarendes helgen.
Ca. 1230-1240
Nakskov optræder i købstadslisten i kong Valdemar Sejrs Jordbog, så byen må på dette tidspunkt have opnået købstadsprivilegier. Privilegiebrevet er desværre gået tabt.
1266
Det ældste, bevarede privilegiebrev, der giver Nakskov græsningsrettigheder på Sigersege og i Madeskoven, udstedes.
Ca. 1250-1320
De første handelsforbindelser med de nordtyske hansestæder som Lübeck, Kiel, Stralsund og Greifswald kan dokumenteres.
I 1272 kendes en Bruno de Naxscoywe i Wismar. Brunos efternavn må skyldes handelsforbindelser med Nakskov. Hansestæderne eksporterer bl.a. malt, humle, øl, klæde, lærred, linned, jern og salt til Nakskov.
Fra Nakskov og Vestlolland importerer hansestæderne kød, flæsk, huder, okser, smør og heste.
I perioden anvendes Nakskov flere gange som mødested mellem de danske konger og udenlandske fyrster og regenter samt bystyret i visse hansestæder.
1326
Lolland-Falster pantsættes til de holstenske grever.
Området genindløses langsomt efter at Valdemar Atterdag kommer på tronen i 1340.
Ca. 1400
Udbygningen af Skt. Nikolaj kirke i vestlig retning igangsættes med en forlængelse af kirkeskibet og opførelsen af tårnet. Arbejdet finansieres bl.a. via salg af afladsbreve og gaver fra byens borgere og oplandets bønder.
Helligåndshuset i Klostergade, der tog sig af de fattige og syge, grundlægges i 1400. Det ophøjes senere i 1470 til et helligåndskloster.
Ca. 1410
En købmand nedgraver af uvisse årsager i sin købmandsbod på Gåsetorvet en pung med 900 mønter fra forskellige hansestæder. Møntskatten bliver fundet i 1959.
Byens handelsmæssige aktionsradius er udvidet, hvilket også gælder dens betydning som samhandelspartner.
Antallet af byer, som Nakskov står i forbindelse med ved Østersøen forøges betragteligt.
Ca. 1420
Dele af det centrale Nakskov brænder, herunder dele af Helligåndshuset, der genopføres i 1441.
1436
Byen er – sammen med 12 andre af landets betydeligste byer – tiltænkt at deltage i forbindelse med Unionsakten.
1442
Nakskov klager over ulovlig handel på landet, hvor bønderne imod gældende lovgivning sælger deres produkter uden om købstadens torv. En del af denne handel foregår bl.a. på Albuen. Klagerne gentages i de kommende århundreder, hvorefter problemet synes nogenlunde ophørt.
1510
Lybækkerne indtager Nakskov og afbrænder dele af byen samt af dele af Halsted Kloster.
Arbejdet med at etablere et skibsværft på Slotø igangsættes.
1525
Rigsrådet beslutter at nedlægge det mindre voldanlæg omkring Nakskov.
1536
Reformationen gennemføres og Helligåndsklostret indrettes til fattig- og sygehus.
1539
Beslutningen fra 1525 om nedrivning af byens volde omstødes under Christian III´s besøg i Nakskov, og byens borgere får lov til at befæste byen med volde, mure og grave. Dette ældste voldanlæg følger strækningen fra vest for Nybro over Kattesundet, Hollændergade, Nørre Vold og frem til havnen
1539
Krogsbølle kirke nedrives.
1550-1600
Nakskov er blandt landets mest skatteydende købstæder.
1572
To kvinder, der begge anklages for hekseri og trolddomskunst, brændes på Torvet under stor bevågenhed.
Byens skolemester og skolebørnene er samlet på torvet for at overvære afbrændingen.
1590-1591
Dronningens pakhus i Havnegade opføres af enkedronning Sophie.
1590
Et nyt rådhus opføres og indrettes med bl.a. arrest, fangehuller og rådhuskælder med udskænkning.
1600-1650
Skt. Nikolaj færdiggøres med spir, kor, prædikestol, orgelpulpitur, epitafier og altertavle i barokstil. I samme periode bliver Søndergade byens hovedstrøg, hvor der bygges flere store købmandsgårde og gavlhuse, hvoraf en del fortsat er bevaret.
1618-1626
Byens præst, Anders Pedersen Perlestikker, fører kirkebog over stort og småt i byen. Den såkaldte Perlestikkerbog er landets næstældste, bevarede kirkebog.
1625
Kirkens spir blæser ned under en snestorm og rammer bl.a. den gamle latinskole samt andre huse i Vejlegade.
Flere personer omkommer
1628
Christian IV beslutter, at fæstningsanlæggene omkring Nakskov skal forstærkes og udvides. Volden mod øst følger nu strækningen fra Perlestikkergade, Jernbanegade, Nygade og frem til Nybro. Arbejdet fortsætter – med vekslende intensitet og opbakning fra egnens beboere – helt frem til Svenskekrigene 1657-60.
1657
Frederik d. III erklærer Sverige krig med henblik på revanche for nederlaget under Torstenssonkrigene 1643-45.
1658
Svenskerne går i februar over isen på Langelandsbæltet, og byen overgiver sig straks. Svenskerne fortsætter videre mod København, hvorefter Danmark underkastes en ydmygende fred i Roskilde med landafståelser til følge.
Krigen bryder ud igen, da Sverige tilsidesætter fredsaftalen.
1659
Svenskerne vender tilbage til Nakskov via Guldborg, belejrer og bombarderer Nakskov fra 1. maj til 15. juli, hvor byen overgiver sig pga. manglende ammunition mm.
I kirken opbevares fortsat den granat, som svenskerne ramte kirken med under en søndagsgudstjeneste. Efter byens overgivelse raserer og brandbeskatter svenskerne byen og oplandet med stagnation til følge.
1667
Efter lange forhandlinger beslutter den enevældige konge, at Nakskov som et resultat af Svenskekrigenes ødelæggelser skal være helt skattefri de kommende 8 år, og at byen skal ophøjes til stabelstad for hele Lolland, hvilket indebærer at al ind- og udførsel af varer til og fra Lolland til udlandet skal foregå via Nakskov.
1674
De første jøder slår sig ned i byen som tobaksspindere.
1688
Garnisonen i Nakskov nedlægges og nedbrydningen af befæstningen og voldanlægget igangsættes langsomt.
Ca. 1700
Efterveerne fra Svenskekrigene synes efterhånden overstået. Der er få ubeboede parceller, byens skibstonnage er stigende, og handelen med landbrugsprodukter tager igen til.
1705
Frederik IV skænker voldarealerne til borgerne.
1709-1720
Store Nordiske krig rammer ikke blot byens handel og søfart, men også det øvrige land.
Ca. 1720-1770
Krisen fortsætter og forstærkes ikke mindst pga. Ærøboernes ulovlige opkøb og salg af varer på landet samt ærøskipperes delvise overtagelse af transporten af varer til og fra Nakskov.
Krisen forsøges overvundet via byens klager til Stiftamtmanden, forskellige undersøgelser og initiativer.
Befolkningstallet er fortsat faldende frem mod 1770, hvor udviklingen langsomt begynder at vende, hvilket afspejles i kornudførelsen og opførelsen af den palælignende bygning Theisens Gård og andre ejendomme på Akseltorv samt dele af kornmagasinerne bag disse.
1798
Byens første sygehus, Halsted Amts Sygehus, oprettes i Bredgade. Det bliver fra 1840 suppleret af Nakskov Købstads Sygehus, der blev oprettet i Bibrostræde, og som primært var et fattigsygehus.
1807-1814
Det meste af byens handelsflåde går tabt i forbindelse med Englandskrigen.
1808
Strækningen Nygade, Søndergade, Vejlegade brolægges som de første gader i byen og forsynes med brolagte fortove.
1813
Grundlæggeren af Det Forenede Dampskibs-Selskab (DFDS),
H. P. Prior, fødes i Nakskov.
1828-1880
England afskaffer i 1828 importtolden på korn og eksporten af korn fra Vestlolland stiger betragtelig. Dette og en række tekniske forbedringer i landbruget skaber vækst og fremskridt i byen. En række storkøbmænd slår sig op i disse årtier: Theisen, Krøyer, Puggaard, Hage, Huus, Freuchen, Winchell-Bøttern m.fl. Havnen udbygges og forbedres og sejlløbet gøres dybere som et resultat af udviklingen. Der opføres nye kornmagasiner ved havnen og der oprettes faste sejlruter til England, Tyskland og forskellige byer i Danmark.
1830
Byen får sin første gadebelysning i visse gader.
34 tranlamper opstilles.
1847
Møbelsnedker og grundlægger af møbelfirmaet Fritz Hansen A/S, Fritz Hansen, fødes i Nakskov.
1848
Storkøbmand, politiker og senere minister Christopher Friedenreich Hage fødes på Lienlund.
1850-1950
Den industrielle udvikling begynder og medfører i årene frem til 1. Verdenskrig en betydelig vækst og grundlæggelsen af håndværks- og industrivirksomheder og virksomheder afledt af landbrugets produktion.
Eksisterende skibsværfter bliver udvidet og nye kommer til. Sukkerfabrikken, mælkekondenseringsfabrikken, diverse havre- og rismøller (Avena/Ota), andelsslagteriet, tobaksspinderier, maskinfabrikker og jernstøberier opstår understøttet af en vækst blandt byens pengeinstitutter.
1852
Den industrielle udvikling begynder og medfører i årene frem til 1. Verdenskrig en betydelig vækst og grundlæggelsen af håndværks- og industrivirksomheder og virksomheder afledt af landbrugets produktion.
Eksisterende skibsværfter bliver udvidet og nye kommer til. Sukkerfabrikken, mælkekondenseringsfabrikken, diverse havre- og rismøller (Avena/Ota), andelsslagteriet, tobaksspinderier, maskinfabrikker og jernstøberier opstår understøttet af en vækst blandt byens pengeinstitutter.
1858
Forfatteren Gustav Wied fødes på Holmegård i Branderslev.
1859
Komponisten August Enna fødes i Vejlegade.
1861
Byens gasværk grundlægges som et af de første i DK. Gaslamper afløser tranlamperne som gadebelysning.
1870
Så godt som alle dele af den gamle fæstnings volde, voldgrave og bastioner er forsvundet.
1870
Forfatteren, oversætteren og lektor ved Aarhus Katedralskole, Olaf Hansen, fødes i Nordenkirke. Der er opstillet en buste af Hansen på hjørnet af Nordenkirke og Præstestræde.
Samme år fødes i byen den senere officer og opdagelsesrejsende Johan Peter Koch, der deltog i flere Grønlandsekspeditioner mhp. kortlægning af øens kyster.
1872
Socialisten Paul Geleff fra Den internationale Arbejderforening kommer i april på agitationsrejse til Nakskov.
Hans foredrag vækker stor opstandelse i byen. Borgerskabet stemte om at de ikke ville høre på ham, og smed ham ud fra hans eget møde.
Stormfloden rammer Nakskov og ikke mindst det vest- og sydlige Lolland d. 13. november.
1874
Lollandsbanen til Nykøbing åbner efter kun 15 måneders anlægsarbejde, og banegården placeres på den gamle fæstningsbastion ”Høje Kat”.
1878
Jørgen Skafte Rasmussen fødes i Nakskov og grundlægger senere i Tyskland DKW, der producerer bl.a. motorcykler og biler. Via fusion bliver firmaet til AUDI.
1880’erne
Kloakering af byen med henblik på afløb af spilde- og regnvand igangsættes, og de første ansatser til et vandværk og moderne vandforsyning etableres. Telegraf- og telefoncentral anlægges.
1893
De første polske sæsonarbejdere kommer til Vestlolland fra hovedsageligt de østrigske områder i Galizien. De sidste ankommer i 1929
1909
Byens første elværk etableres.
1912
Et nyt og moderne sygehus opføres og indvies på Hoskiærsvej.
1915
Socialdemokraten Sophus Bresemann bliver borgmester, og socialdemokratiet har magten i byen ubrudt frem til 1998.
1916
Nakskov skibsværft grundlægges. Det udvikler sig hurtigt til byens største arbejdsplads med mere end 2.000 ansatte i dets glansperiode.
1921
Den katolske kirke i Bredgade indvies. Kirken oprettes som et resultat af tilstedeværelsen af polske roearbejdere og afløser en trækirke på Hoskiærsvej.
Journalisten, redaktionschef på TV-avisen og modtager af Cavlingprisen, Poul Trier Petersen, fødes i Nakskov.
1923
Forfatteren Ernst Bruun Olsen – kendt for ”Bal i den borgerlige” og ”Teenagerlove” – fødes i Vejlegade.
1929
Den økonomiske verdenskrise rammer byen med efterfølgende arbejdsløshed.
1931
De arbejdsløses Organisation besætter byrådssalen og får byrådet til at bevilge 20.000 kr. til at lette de arbejdsløses økonomi. I forbindelse med demonstrationer den 1. maj, kommer det til uroligheder, hvor politiet bliver drevet tilbage til politistationen, hvor de forskanser sig, indtil en deling soldater fra Vordingborg genopretter roen i byen. Efterspillet bliver arrestationer og retssager.
1940-1945
Byen er besat af tyskerne, men forholdene på Lolland-Falster er som helhed betydeligt roligere end i det øvrige Danmark.
1950
Byrådet beslutter gennem de følgende årtier at opkøbe jorder omkring byen med henblik på etablering af industriområder, alment boligbyggeri og parcelhuskvarterer
1965
Forfatteren Helle Helle fødes i Nakskov.
1966
Byen fejrer 700 års byjubilæum.
1979
Nakskov Uddannelsescenter indvies. Det almene gymnasium, de merkantile og tekniske uddannelser med dertil hørende gymnasiale uddannelser samles på Søvej, hvor der desuden opføres kommunalt bibliotek og en teatersal. VUC rykker ind på U-centret på et senere tidspunkt.
1986
ØK beslutter at lukke skibsværftet. Dele af værftsarealerne og bygningerne udlejes til mindre virksomheder. Et forsøg på at etablere et reparationsværft på lokal basis må dog opgives. – Krisen rammer byen med voksende arbejdsløshed og fraflytning til følge samt en forringelse af kommunens økonomi.
1987
En række offentlige foranstaltninger igangsættes med mere eller mindre succes med henblik på fremme af investeringer og beskæftigelsen på Vestlolland.
1988
OTA’s produktion af morgenmadsprodukter ophører i Nakskov. Fabrikken føres dog senere videre i andet regi. Kursuscentret SydTek oprettes til afhjælpning af mellemstore og mindre virksomheders teknologiske problemer.
1990
En række mindre og mellemstore virksomheder rykker med tiden ind på de tidligere værftsarealer.
1999
Møllevingeproducenten, Vestas, anlægger en filial på de tidligere værftsarealer, og der ansættes ret hurtigt omkring 500 i produktion og administration. Vestas produktion af møllevinger skaber afledte virksomheder i byen og omegnen.
2007
Kommunalreformen medfører, at Nakskov kommune nedlægges, og alle kommuner på Vest- og Midtlolland sammenlægges til Lolland kommune. Kommunens rådhus placeres i Maribo.
2010
Vestas vælger af forskellige årsager at lukke produktionen i Nakskov. 436 personer bliver arbejdsløse.
2015
Vestas genåbner vingeproduktionen og med tiden forøges antallet af ansatte til omkring 500.
2016
Nakskov fejrer 750 års jubilæum med mange aktiviteter gennem hele året.
2020
Initiativet Nakskov 2030 er et partnerskab mellem Realdania, A.P. Møller Fonden og Lolland Kommune om at udvikle Nakskov. De tre parter har til sammen afsat 150 millioner kroner til et ambitiøst udviklingsprojekt, der vil sende den gamle købstad og levende industriby godt ind i fremtiden.
2021
Hestehoved renoveres som led i Nakskov 2030-planen med nyt strandtorv og legeplads udført af det kendte firma Momentum.
2022
Axeltorv renoveres efter lange debatter omkring parkeringsforhold, belægning på fortove, flytning af Christian X rytterstatue mm.
