Peter Freuchen og Grønlandsregistranten

Peter Freuchen
Peter Freuchen på Enehøje ca. 1930’erne.

En af Vestlollands store personligheder er journalist, forfatter og opdagelsesrejsende Peter Freuchen (1886-1957). Sammen med polarforsker Knud Rasmussen rejste han rundt i Grønland og etablerede bl.a. udforskningsstationen i Thule i 1910.
I 1926 købte Peter Freuchen øen Enehøje i Nakskov Fjord. Her indrette han bl.a. skriveværksted, og tog imod mange kendte gæster.

Nakskov lokalhistoriske Arkiv rummer en del fotos og andet materiale med relation til Peter Freuchen. Materialet er søgbart på Arkiv.dk og findes også i Mini-Grønlandsregistranten. Det er en søgefunktion udarbejdet af Arktisk Institut, der giver mulighed for at søge i grønlandsrelateret arkivmateriale hos aktører, der er med i projektet ’Grønlandsregistranten’.

Læs mere og søg på Grønlandsregistranten – Nakskov lokalhistoriske Arkiv (nakskovlokalarkiv.dk)