100 års socialdemokratisk ungdomsarbejde på Lolland

Den 8. februar 2020 fyldte Danmarks Socialdemokratiske Ungdom 100 år. Der har imidlertid været socialdemokratisk ungdomsarbejde på Lolland før 1920. I 1909 blev der stiftet en afdeling af Socialdemokratisk Ungdomsforbund (SUF) i Nakskov og i 1917 i Maribo.
I de første år er de unge socialdemokrater mest optaget af kampen mod kapitalismen og militarismen. I 1918 er der afdelinger af SUF i følgende byer på Lolland-Falster (medlemstal i parentes):

Nykøbing F (218)
Nakskov (80)
Maribo (76)
Stubbekøbing (70)
Sakskøbing (70)
Gedser (24)

I 1920 kommer det til en konflikt mellem socialdemokratiet og SUF. Under 1. verdenskrig, hvor Thorvald Stauning blev kontrolminister, opstod der adskillige sammenstød mellem Stauning og SUF-formanden, Ernst Christiansen. SUF-formandens inspiration fra Rusland og tyskerne Rosa Luxembourg og Karl Liebknecht var ikke til at tage fejl af. Ernst Christiansen stod for en mere vidtgående og utålmodig politisk linje end Stauning. Ved Socialdemokratiets kongres i 1919 tager Stauning et markant opgør med SUF og efter kongressen beslutter SUF at ophæve de formelle bånd til Socialdemokratiet. Herefter valgte et mindretal på 2.000 medlemmer at melde sig ud, og d. 8. februar 1920 blev Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) stiftet. SUF-afdelingerne på Lolland beslutter herefter at tilslutte sig DSU efter det er drøftet på forskellige generalforsamlinger.

DSU sommerlejr
DSU sommerlejr ved Bandholm i 1920erne

I løbet af få år vokser DSU-afdelingerne på Lolland. I 1920erne og begyndelsen af 1930erne er DSU på Lolland meget optaget af det internationale perspektiv, det begyndende krise og kampen mod fascister og kommunister. Medlemmer fra afdelingen i Nakskov deltager i de internationale sommerlejre i Amsterdam, Stockholm og Helsinki. De internationale lejre ophørte fra 1933-45, men fra 1947 og frem til i dag har DSUere på Lolland deltaget i internationale lejre og bevaret det internationale perspektiv.

Foreningerne på Lolland havde sit største medlemstal i 1930erne, i 1940erne og delvist i 1950erne. I 1930erne er der en stærk kulturperiode i DSU. Der opføres skuespil, talekor og sketches og området danner et stort distriktsorkester. Politisk er man optaget af den stigende ungdomsarbejdsløshed og af lærlingenes og landarbejdernes vilkår. Der dannes et landarbejderudvalg, og der opstår DSU-afdelinger i mindre bysamfund som Søllested, Hunseby, Bandholm og Østofte.

Studiekreds i DSU Nakskov 1951
Studiekreds i DSU Nakskov i 1951

Under besættelsen må foreningerne omlægge deres aktivitet. Der er ikke megen rejseaktivitet ud af landsdelen og der arrangeres aktiviteter som ”kend din egen egn” samt kultur- og idrætsaktiviteter. I dagene efter befrielsen i maj 1945 konstaterer formændene for DSU i Nakskov og Maribo, at der blandt frihedskæmperne i bybilledet ses medlemmer af DSU.

Med indgangen til 1960erne var DSUs medlemstal faldet til 10.000 på landsplan og det har næppe været større end 500 på Lolland-Falster. DSU går i denne periode fra at være en ”massebevægelse”, der henvender sig bredt til arbejderungdom med idræt, kultur og politik til være en mere rendyrket politisk ungdomsorganisation.

DSU Nakskovs bestyrelse 1959.
DSU Nakskov afdelingens bestyrelse i 50-års jubilæumsåret 1959.
Bagerst: Hans Erik Vinther, Erik Poulsen, Kurt Lauritsen og Per Knudsen.
Forrest: Bente Jensen, Knud Høj Nielsen og Solvej Bjørnsgård Eriksen

Med velstandsstigningen i 1960erne opstår der flere fritidstilbud. De unge har også flere penge mellem hænderne til ”købe” oplevelser for.  I kommunerne opstår der bredere funderede tilbud til de unge i ungdomsklubberne og i ungdomsskolen. Disse tilbud opfylder en række af de behov, som de unge i tidligere generationer bl.a. har fået dækket i de politiske ungdomsorganisationer. DSU er også presset af en række nye græsrodsbevægelser, der opstår i kølvandet på Atommarcherne og på Vietnam krigen.

I 1970erne og 1980erne oplever DSU på Lolland en ny vækstperiode. Der er DSU-aktivitet i Nysted, Rødby, Holeby, Søllested, Sakskøbing, Nakskov og Maribo, men der er de fleste steder tale om en relativ lille gruppe af aktive. De store politiske temaer der optager DSUerne i disse år er kampen mod ungdomsløshed, en reform af ungdomsuddannelserne og Økonomisk Demokrati på arbejdspladserne.

I 1990erne og 2000erne foregår DSU-aktiviteten med udgangspunkt i Maribo og Nakskov og de ”hotte” emner er Lollands fremtid, de unges vilkår i uddannelsessystemet og etablering af væresteder og ungdomshuse til unge, hvilket også lykkes i Nakskov.

Som konsekvens af det faldende antal unge på Lolland og kommunalreformen i 2006 beslutter DSU-afdelingerne i Nakskov, Sakskøbing og Maribo en sammenlægning til DSU-Lolland. En afdeling der stadig er aktiv i et samarbejde med DSU-Guldborgsund.

DSU har i perioder været meget kritisk overfor socialdemokratiet. Nok mest udtalt i 1960erne og 1970erne. DSU har haft mest politisk gennemslagskraft, når man har bidt moderpartiet lidt i haserne. Men DSU har også været en god skole for mange af fremtidens politikere og ledere. Af de nuværende ministre i regeringen Mette Frederiksen har 17 ud af de 20 en DSU-baggrund. Men DSU’ s betydning er langt bredere end til at være rekrutteringsbane for kommende ministre og statsministre. Mange ledere, der har trådt deres barne- og/eller ungdomssko i DSU på Lolland, er blevet borgmestre, byrådsmedlemmer, formænd for fagforeninger og interesseorganisationer m.m. Det gælder Børge Jørgensen, der blev borgmester i Nykøbing F, Benny Sonne, der blev borgmester i Nakskov, Verner Larsen, der blev borgmester i Maribo, Britt Jensen, der nu er borgmester i Rødovre og Johannes Pjengaard, der var borgmester i Sakskøbing i 1950’erne, ligesom Ralph Lysholt Hansen, Nykøbing F, Vibeke Grave Maribo og Jacob Sehested Grove, Nakskov, der alle blev medlem af folketinget efter deres DSU-tid.

DSU fest i forsamlingsbygningen 1957
Fest i forsamlingsbygningen i 1957 arrangeret af DSU, DAF og Socialdemokratiet

Nogle har også haft glæde af skolingen i deres kommende erhverv f.eks. som embedsmænd, og andre igen fik nogle organisatoriske evner, som de anvendte som træner eller idrætsleder. Et godt eksempel på det sidste er Helge Bech fra Hunseby. Han var DSU-formand i Hunseby 1940erne. Her viste han store evner for at organisere. Dette organisationstalent anvendte han senere som træner i Hunseby og i LFHF og som formand for Hunseby Gymnastikforening, hvor klubbens dame- og herrehold begge spillede i håndbolddivisionen. Et andet eksempel er Finn Larsen, Maribo, der i mange år har været politisk aktiv og aktiv i sin faglige organisation, men som måske mest er kendt for sit enestående engagement i kajaksporten i Maribo og på landsplan, for hvilket han for få år siden fik Team-Danmarks lederpris.

Hvis du har fået lyst til at læse mere om DSUs historie kan du se hele Per B. Christensens historie på https://arkiv.dk/vis/5667596


Artiklen er skrevet af Per B. Christensen, formand for DSU-Maribo-Sakskøbing fra 1976-78.