Frygt og tumult i Nakskov i 1872

Socialisten Paul Geleffs agitationsrejse til Nakskov

I oktober 1871 grundlagde Louis Pio, Harald Brix og Paul Geleff en afdeling af Den internationale Arbejderforening (1. Internationale) i Danmark med det formål at varetage den hastigt voksende arbejderklasses interesser. Arbejderforeningen blev dermed forløberen for Socialdemokratiet.
Baggrunden for foreningens grundlæggelse var ikke blot den øgede industrialisering, der fandt sted i Danmark fra omkring 1850, men ligeledes en række andre faktorer. Blandt disse kan nævnes: lave lønninger, lang arbejdstid, elendige boligforhold, fattigdom, børnearbejde, dårlige ernæringsforhold, utilstrækkeligt socialt sikkerhedsnet og ikke mindst manglen på politiske rettigheder og indflydelse.

Paul Geleff (1842-1928) var en dansk socialist. Geleff tog lærereksamen i 1864 og arbejdede som journalist. I 1871 tilsluttede han sig den nye socialistiske bevægelse, og med sin lune, men slagfærdige agitation vendt mod borger- og præsteskabet blev han snart bevægelsens ledende agitator. Sammen med Louis Pio og Harald Brix blev han den 4.5.1872, natten før Slaget på Fælleden, fængslet og idømt tre års forbedringshus for “Forbrydelser mod den offentlige Myndighed og Orden”.

Kritikken af det eksisterende samfund var fra socialisternes side hård og i visse situationer aggressiv, og dette vakte ikke blot opsigt, men også frygt og forskrækkelse hos datidens danske borgerskab. Kritikken blev fremført på bl.a. agitationsrejser rundt i landet. En af disse rejser gik til Lolland-Falster i april 1872, hvor socialisten Paul Geleff bl.a. besøgte Nakskov. Allerede inden Paul Geleff ankom til Nakskov havde der i efteråret 1871 været tendenser til utilfredshed og trusler om strejke blandt visse arbejdere på maskinfabrikken Godthaab, så der var tilsyneladende grobund for en agitationsrejse til byen og afholdelsen af politiske møder.

Paul Geleff på agitation i Nakskov

Forud for møderne i Nakskov havde Geleff været i Stubbekøbing, Nykøbing F. og Sakskøbing og disse møder var nøje blevet fulgt af den konservative Nakskov Avis, der i sin dækning af disse tog klart afstand fra både personen Geleff og den socialistiske bevægelse. Pressen var hård mod Geleff, der konstant af Nakskov Avis blev omtalt som den rejsende, socialistiske landstryger og vagabond, der gennem den betalte entré ved foredragene blot berigede sig selv på de fattige arbejderes bekostning. Og det ideologiske budskab, som han forsøgte at afsætte, var i bund og grund blot et udtryk for vanvid, galskab og afskyelighed; alt kolporteret af en række blodtørstige statsomstyrtere og skurke. Der var derfor lagt i kakkelovnen til Paul Geleff, allerede inden han ankom til byen.

Hotel Harmonien i Nybrogade ca. 1900

Første agitationsmøde på Hotel Harmonien

Det første møde fandt sted søndag den 7. april 1872 på Hotel Harmonien, der blev brugt af byens Håndværker- og Industriforening. Fremmødet var overvældende. Omkring 600 mennesker var mødt frem, hvoraf ca. 400 tilhørte byens borgerskab, mens de resterende 200 var arbejdere. Foredragets indhold var en gentagelse af Geleffs tidligere foredrag på Lolland-Falster, dog med enkelte variationer, men det fandt sted under en helt anden utryg og konfrontatorisk stemning end de tidligere møder. Geleff havde næppe påbegyndt sit foredrag, før han flere gange blev afbrudt af larmende mishagsytringer, fornærmelser, modsigelser, ukvemsord og korporlige trusler, hvilket førte til, at det blev besluttet at vælge en dirigent, hvilket ikke var til nogen nytte. Den valgte person var en af borgerskabets støtter, og han afbrød selv Geleff flere gange under dennes foredrag. Det hele sluttede med, at forsamlingen foretog en afstemning, om Geleff i det hele taget skulle have lov til at fuldføre sit foredrag. Afstemning faldt ikke ud til Geleffs favør, da et stort flertal under rungede nej-råb og kravet om, at han blev smidt ud, afgjorde sagen. Smidt ud af salen blev Geleff dog ikke, men borgerskabet havde tiltaget sig magten og sat sig totalt på et politiske møde, der var indkaldt af Internationale. Ordet blev herefter givet frit, og alle i salen kunne stille spørgsmål til taleren.

En maskinarbejder, Ibsen, og byens præst, tidligere rigsdagsmedlem for Højre, P. Lund, tog ordet, hvor førstnævnte tilsyneladende via en fortalelse kom ret så galt af sted. Da Geleff ønskede ordet for at svare på de stillede spørgsmål, rejste der sig en storm af utilfredshed, larm, mishagsytringer og aggressivitet mod ham, så han valgte at sætte sig ned igen. Flertallet i salen ønskede ham smidt ud. Resultatet blev, at Geleff måtte beskyttes af det tilstedeværende politi mod korporlige overfald og øretæver, og Geleff havde ifølge Højrepressen, Nakskov Avis, lidt det gyseligste nederlag, han endnu havde oplevet på sin agitationsrejse.

Efterspil

Havde Geleff dermed fuldstændig tabt modet? Tilsyneladende ikke. Han skulle dog være fortsat fra Nakskov til bl.a. Maribo, men her nægtede gæstgiveren at leje sin sal ud til Internationale, så Geleff besluttede sig for at afholde endnu et møde i Nakskov, der blev berammet til den 12. april. I perioden mellem den 8. april og 12. april forsøgte Geleff at finde et egnet lokale til sit nye møde, da Håndværker- og Industriforening ikke igen ville udleje lokaler til socialisterne, men det ville til gengæld gæstgiver Henningsen i Bredgade gerne, selv om han blev sat under pres af byens honoratiores. Desuden aflagde han efterfølgende besøg hos Venstremanden og rigsdagsmedlemmet P. Pedersen Ludvig i Sandby og lærer Skotte i Højsmarke. Dette besøg fik straks Højrepressen til at igangsætte et rygte og oppiske en stemning om politisk sammenrotning mellem Venstre og socialisterne med henblik på at nedbryde de gældende samfundsforhold.

“Da Hr. Poul Geleff ikke har ansøgt om Tilladelse til det af han til i Morgen, Fredag d. 12te dennes, Efterm. Kl. 8, berammede Møde i Gjæstgiver Henningsens Lokale i Bredgade og han ikke paa Opfordring har villet forandre Mødetiden til Efterm. Kl. 3 og heller ikke villet gjøre Adgangen lige for Alle, bliver Mødet herved forbudt”.

Mødet hos gæstgiver Henningsen i Bredgade den 12. april

Mødet hos gæstgiver Henningsen blev gennemført, men ikke uden forudgående problemer. Mødet var blevet bekendtgjort i dagspressen, hvor det blev meddelt, at svende, arbejdere og tjenestefolk havde gratis adgang, mens alle andre skulle betale 16 skilling i entré. Men samme dag, som mødet skulle afholdes, kunne Nakskov Avis orientere sine læsere om, at politimesteren af hensyn til den offentlige orden havde forbudt “Afholdelsen af det til i Aften berammede socialistiske Arbeidermøde”. På trods af forbuddet blev mødet afviklet, idet et par hundrede mennesker var mødt op, men denne gang dog under langt roligere forhold, for som Geleff – med slet skjult kritik af byens borgerskab – skrev i Socialisten den 17. april, så var det ”kendeligt, at det ikke alene var Byens fattige men tillige dens dannede Befolkning, der var til Stede”.

Retur til København

Dagen efter rejste Geleff tilbage til København via Korsør. Men kampen mod Internationale og socialismen fortsatte i Nakskov Avis med uformindsket kraft. Kampen blev desuden rettet mod Venstres rigsdagsmedlem, P. Pedersen Ludvig, for at samarbejde med Internationale, og da et rigsdagsvalg stod for døren, blev alle midler taget i brug for at mistænkeliggøre ham.

Noget retsligt efterspil for Geleff med hensyn til mødet den 12. april blev der aldrig tale om, selv om Geleff ifølge Nakskov Avis var blevet stævnet til at møde for Nakskov Politiret, hvilket kort tid efter blev dementeret af Socialisten. Men til gengæld kunne Nakskov Avis den 7. maj bringe følgende telegram af 5. maj: ”Pio, Brix og Geleff ere i Nat Kl. 2 anholdte. I Middags afholdtes det saakaldte Grundlovsforhør over dem, hvorefter de bleve arresterede. Husundersøgelse foretoges og deres Papirer beslaglagte. Tropperne ere konsignerede i Kasernerne. Byen rolig”. Årsagen til den nævnte arrestation var, at Pio – på baggrund af en omfattende strejke blandt murere i København – i Socialisten med artiklen ”Maalet er fuldt” havde indkaldt til et folkemøde på Fælleden den 5. maj. Regeringen mente, at landet dermed stod på revolutionens rand, så politidirektør Crone forbød den 4. maj – i strid med Grundloven – mødet og lod efterfølgende de tre socialistiske ledere arrestere om natten mellem den 4. og 5. maj; altså kort tid før mødets afholdelse. Da forbuddet ikke var kendt i alle kredse, mødte en række af Internationales sympatisører op på Fælleden, hvor de blev mødt af husarer og politi, der med trukne sabler slog løs på folkemængden, der svarede igen med bl.a. stenkast: Det såkaldte ”Slag på Fælleden” var dermed en realitet.

Forsiden på Socialisten d. 2. maj 1872 med indbydelse til et folkemødet på Nørrefælled i København 5. maj 1872.