I 1943 døde Hans August Larsen fra Sandby. Han var mere kendt som Himmelmesteren, og han var ikke en helt almindelig mand. Hans liv var fyldt med oplevelser, men det var også et tragisk liv. Efter hans død d. 8. oktober 1943 på Maribo Amts Tvangsarbejds-, Arbejds- og Plejeanstalt i Sakskøbing blev han dog ikke glemt.
I 1953 fandt hans historie vej til litteraturen, da Georg Wiingaard skrev om ham i sin bog ”Dem fra Lolland”. Her omtales Hans August Larsen som ”En lille grå, skægget mand – hans tøj af mørkeblåt serge forsynet med røde borter og bånd. På skuldrene sad røde stjerner og halvmåner, og på hovedet bar han en rund rød hue. Det grå hår faldt ned over hans ører, under et kraftigt overskæg flød tyndt gråt hageskæg ned over kraven i to tynde striber, og bag stålbrillernes glas så de store øjne bekymret og ængsteligt ud i verden”.
Hans August Larsen var født den 16. august 1864 i Lindelse, Sandby sogn. Han var søn af snedker Hans Christian Larsen og Christiane Hansdatter. Parret fik ti børn, men Hans August var anderledes end andre børn. Som otteårig havde han drømmesyn, og han mente, at han kunne se ind i fremtiden. Hans bedstefar var også synsk.
Efter endt skolegang kom Hans August ud at tjene. Han blev landarbejder og sled i markerne rundt om på Vestlolland. I fritiden tjente han ekstra ved at spille op til fest på sin violin for Nakskovs unge.
Mest af alt interesserede han sig for mekanik og teknik, og han reparerede ure, symaskiner, potter og pander på farens snedkerværksted. I 1889 fik den 25-årige Hans August hyre på et skib, der sejlede til Asien og Australien. Han ville væk fra Lolland, ud og opleve verden.
På forsiden og bagsiden af billedet har han skrevet om sit liv i den sædvanlige lydskrift.
I 1891 udvandrede Hans August til USA. Flere af hans søskende var allerede emigreret, og mange andre danskere med dem. Hans August arbejdede på to år i mere end 11 stater, men fandt sig aldrig helt til rette indenfor samfundets normer.
I Canada fandt han dog ro som farmer og jernbanearbejder. Her blev han i 16 år. I 1909 blev han anklaget for vold i en retssag, og kom med en profeti: Der ville udbryde en stor verdenskrig i 1916, og han skulle selv som ”Himmelmester” lede slagene og blive Ruslands kejser. Hans August blev herefter indlagt på et sindssygehospital i Canada, men han flygtede tilbage til USA, fordi han mente, at lægerne ville slå ham ihjel.
I 1920 blev han anholdt i USA som subsistensløs uden amerikansk statsborgerskab. Her endte rejsen for Himmelmesteren. Han blev sendt hjem til Sandby Kommune på det danske konsulats regning.
Hans August var 56 år gammel, da han kom tilbage efter 29 år i USA og Canada, kun medbringende sin elskede violin. Han havde ingen familie eller bopæl, intet arbejde, og hans sind gjorde knuder. Han var en syg og nedbrudt mand. Sandby Kommune indkvarterede ham på Sandby Alderdomshjem, og dermed var han sikret en ensartet og struktureret hverdag med pligter og dagligt arbejde, kost, logi, bad og mulighed for lægehjælp og udgangstilladelse.
På alderdomshjemmet havde Himmelmesteren et lille blåkalket kammer. Her havde han sin violin og sit værktøj, og her byggede han sære maskiner med avancerede mekaniske konstruktioner og opfindelser. På det lille kammer byggede han bl.a. en såkaldt ”Himmelmaskine”, som viste solsystemet med planeterne. Han fremviste mod betaling sin himmelmaskine på markeder, herregårde og i byer. På den måde tjente han ekstra til livets ophold.
Hans August boede 15 år på alderdomshjemmet i Sandby, og det var de færreste mennesker han stolede på. Det skabte uoverensstemmelser med de øvrige beboere og ansatte på alderdomshjemmet. En af de få andre, som Hans August knyttede sig til i Sandby var skolelærer Rasmussen fra Sandby Skole, der lå lige overfor alderdomshjemmet.
Hans August var flink til at passe alderdomshjemmets køkkenhave og hente vand til Tante Bolette fra brønden på kirkepladsen. Om søndagen hjalp han de kørende kirkegængere til rette med heste og vogne, og tjente herved nogle få ører. Han var almindeligt kendt for sin fingernemhed, og alt mekanisk, der havde hjul og kunne dreje, havde Hans Augusts store interesse. Han kunne reparere ure og symaskiner, han loddede potter og pander, og fra sin ungdom på Vestlollands store gårde var han vant til hårdt arbejde.
“Det var mig selv som lavede og dekorerede min faders og min egen gravtavle. Jeg guld(platerede) flere store gravtavler på kirkegården. Der iblandt hr. Ludvig Pedersens og Kamilla Klausens store tavler og fik 10 kroner for hvert gravsted, og jeg reparerede småting ved elektriciteten. Jeg er amerikansk elektriker og indsætter mit eget elektriske lys i min Himmelmaskine, og har haft 220 volt i maskinen fra det elektriske værk i Nakskov i flere år på Nakskov Fugleskydning. Jeg er symaskine specialist og reparerede mange symaskiner”.
Hans August Larsen
Gravtavlen, som Hans August omtaler, eksisterer endnu. Den står op af muren bag Sandby Kirke, men al tekst er næsten forsvundet. Hans August lavede selv stenen, kort efter at han kom hjem fra USA. Stenen støbte han i cement, hvorefter han indridsede tekst og tegn inden den tørrede. Gravstenen kom dog aldrig i brug, for Hans August blev begravet i Sakskøbing.
Hans August Larsen kaldte sig selv for spiritualist og åndelist. På det mekaniske område er han mest kendt for sine himmelmaskiner, som han lavede tre af. De bestod af en kugleformet jordklode, som månen bevægede sig rundt om. Jorden kunne bevæge sig korrekt omkring solen, og når han fremviste maskinerne, forklarede han nøje, at vores jord med tilhørende måne blot er én af de planeter, som bevæger sig omkring solen. Alle planeterne var også med på hans himmelmaskine. Han indlagde lys i himmelmaskinen og fremviste den over alt hvor man ville se den. I begyndelsen var det mest på de store herregårde Frederiksdal og Nøjsomhed, hvor han kunne tjene 6-9 kr. på en aften.
Hans August cyklede også ud i Lollands Sønder Herred, hvor han var mindre kendt. Her benyttede han ofte den lokale cykelsmeds værksted som fremvisningslokale. Efter en sådan forevisning kunne det godt blive sent, og bagefter skulle han cykle hjem igen til Sandby. Det tog han stille og roligt, og hvis han blev træt, lagde han sig bare til at sove i vejsiden i en hjemmelavet skindpose.
Hans August var også hyppig gæst på markedspladsen i Svingelen i Nakskov, og havde søgt og fået markedspas hos politimesteren i Nakskov, så han helt lovligt kunne fremvise sine opfindelser mod betaling.
”Vi mødte ham en gang i Sandby, hvor tre-fire voksne mænd var ved at splitte hans dyner ad. Betrækkene skulle blive til et telt, som Himmelmesteren satte op ved Nakskov Fugleskydning i 1925. Himmelmesteren fik en af de billigste stadepladser, og fremviste i teltet sin himmelmaskine for 20 personer ad gangen. Jeg husker, hvordan folk grinte smørret, når de gik ind til forestillingen, men også hvordan det smørrede grin blev til en alvorlig og beundrende mine, når de kom ud igen”.
”En sommerdag så vi en lille mand på en rød damecykel. Han havde en rød kalot på hovedet, og en jakke med stjernetegn. Han var svagelig at se på, men han havde specielle evner. Han kom på Rosnæs, fordi værftsarbejderne boede dér, og de havde penge. Han optrådte med forskellige numre, blandt andet kunne han finde ting uhyggeligt hurtigt. For eksempel skulle man gemme en 25.øre et sted. Så tog han én i hånden og gik lige frem til stedet, selv om han umuligt kunne have set, hvor mønten var. Han ledte aldrig to steder, men gik lige til stedet. Bagefter spyttede Himmelmesteren på mønten og stak den i lommen, og tjente på den måde en skilling. Vi børn så op til ham. Ikke som en særling, men som én, der havde særlige evner. Han holdt foredrag, blandt andet i Havnestuen i Nakskov, og han vidste utroligt meget.”
Eigil Hansen
Forudsigelser
Hans August tilbød også at forudsige fremtiden via drømmesyn. De fleste forudsigelser omhandlede kommende krige eller vejret. I 1927 reparerede Himmelmesteren en kornvægt hos møller Oscar Knudsen i Sandby. Pludselig udbrød Himmelmesteren: ”Solen bliver sort i 1950!” Mølleren slog det hen, men Himmelmesteren insisterede. Til sidst skrev mølleren spådommen med blyant på sin sækkevogn som vidnesbyrd om Himmelmesterens påstand, så han kunne se om det skulle blive virkelighed. På øverste tværstiver skrev mølleren datoen 23. september 1927, og på nederste tværstiver skrev han: ”Solen bliver sort i 1950!”. Næsten præcis 23 år senere i 1950 kunne læsere af Lollands Tidende læse om et mærkeligt himmelfænomen, som den 27. september gjorde solen blå. Himmelmesterens spådom var gået i opfyldelse!
Hans August led af vrangforestillinger om, at han var guds udvalgte frelser her på jorden, som måtte gå så meget ondt igennem. Han var overbevist om, at han en gang som en guds engel skulle komme herned på jorden. Som den rette Himmelmester skulle han så frelse menneskeheden og hævne al den ondskab, han havde været vidne til. I det hele taget kneb det med den psykiske balance, og han led af udpræget forfølgelsesvanvid. Han havde drømmesyn og mareridt om store krige og frygtelige begivenheder, der skulle ramme jorden i nær fremtid. Igen og igen fortæller han i sine brev og i sin bog om forudsigelserne. Allerede mens han boede i USA forudså han, at en stor krig skulle bryde ud i 1916, og at han selv skulle deltage, og til sidst ende som kejser af Rusland.
Hans bedstefar havde i sin tid oplevet nogle mystiske sorte skikkelser, som han blev forfulgt af, og derfor måtte han gemme sig i hjemmet i sengehalmen og med dynen over hovedet. Måske var Hans August arveligt belastet, og hans sindstilstand blev forværret gennem årene. Han følte, at alle ville ham til livs ved at komme gift i maden. Han spiste derfor aldrig fremmed mad, og hjemme på alderdomshjemmet spiste han kun den mad, som han selv eller Tante Bolette havde lavet og smagt på. Skulle det ske at han følte sig forgiftet af fremmed mad – og det skete ofte – brugte han en selvkonstrueret mavepumpe. Ved hjælp af et dobbelt slangesystem som han slugte, var han i stand til at pumpe maveindholdet op igen. I dag ville Hans August Larsen havde fået diagnosen paranoid skizofreni.
I 1935 fik alderdomshjemmet i Sandby en ny bestyrerinde, og Hans August følte sin verden ramle sammen. Efter at Bolette Nielsen var væk følte han, at alt og alle var imod ham, og et par gange røg han i slagsmål med medbeboere og tjenestepiger over bagateller. Derfor opsøgte han sognerådsformanden og anmodede om at få lov til at flytte til Maribo Amts Tvangsarbejds-, Arbejds- og Plejeanstalt i Sakskøbing.
”Jeg blev meget syg om natten i Sandby Hjemmet, og jeg troede at der var puttet gift i min aftensmad. Og så om morgenen ville jeg ikke spise mere mad i huset, og jeg kørte ud til hr. Rasmus Ottesen, som var sognerådsformand og siger, nu har jeg været meget syg hele natten, efter at jeg har spist aftensmad. Jeg tror der er gift i min mad, og jeg tør ikke spise mere mad i dette hus. Kommunen må tillade mig at rejse til Sakskøbing Anstalt nu straks, ellers er jeg tvungen til at bruge farlige trusler imod kommunen. Lad mig nu straks rejse til anstalten. Men Hr. Ottesen siger så, der er ikke tale om at få lov til at rejse til anstalten. Jeg skulle blive på Hjemmet i Sandby, hvor jeg var nu. Men så siger jeg, ja nu er jeg tvungen til at bruge mine farlige trusler. Da Hr. Ottesen hørte mine trusler, og at jeg straks ville betale for at skrive i avisen om alting, ja så siger Hr. Ottesen, jeg kunne straks få lov til at rejse til anstalten, når bare jeg ikke skrev noget i avisen om sagen, og jeg blev kørt til anstalten klokken 3 eftermiddag. Jeg fik lov til at medtage den lille himmelmaskine, og Hr. Ottesen kom og sagde farvel og ha’ det godt. Inspektøren og doktorerne havde slet ingen krav eller kommando over mig. Jeg kunne selv gøre hvad jeg ville, blive på anstalten eller gå væk igen.”
Flytningen til anstalten i Sakskøbing blev omtalt i Lolland-Falster Social-Demokrat på en noget nedladende måde, som ophidsede Himmelmesteren meget. Avisen kaldte ham Kejseren fra Sandby morede sig over gravstenen, som på det tidspunkt havde overskredet den forudsagte dødsdato med mindst 5 år. ”Faar ”Aandelisten“ ikke brug for sin Gravsten?”, ironiserede avisen d. 15. juli 1935.
Den store levnedsbeskrivelse
”Snild som en kat
Klog som en engel
Retfærdig som en gud
Verdens Frelser
Åndelist”
Sådan indledte Himmelmesteren den håndskrevne bog, han påbegyndte i maj 1935 efter sin ankomst til arbejdsanstalten i Sakskøbing. Bogen fylder 85.000 ord, fordelt på 340 sider. Bogen er skrevet i lydsprog. Den indeholder biografiske skildringer krydret med fragmentariske tanker og afbrudte sætningskæder samt meget smukke tegninger af solsystemet. Da bogen var skrevet færdig d. 22. april 1936 annoncerede Himmelmesteren sit forfatterskab i de lokale aviser, men bogen blev aldrig udgivet.
I bogen står, hvordan Himmelmesteren har talt med Gud og engle, og at de nedskrevne ord kommer direkte fra Gud. Sådan vidste Himmelmesteren også, at Gud har skabt Jorden ved elektricitet. Bogen rummer også forudsigelser. Himmelmesteren beskrev bl.a., hvordan der snart ville udbryde en krig mellem Tyskland og Frankrig – og at Frankrig ville forsvinde som en snebold i Helvede.
Efter Hans August Larsens død i 1943 blev levnedsbogen og nogle få private papirer gemt af vejen i et skab på anstalten i Sakskøbing. I 1970 blev de sendt til læge Niels Kofod i Nakskov, som interesserede sig meget for Himmelmesteren og ønskede, at genstandene skulle indgå i et egnsmuseum. Museet blev aldrig etableret, og i stedet for endte de på Ravnsborg lokalhistoriske Arkiv.
I 1992 blev den ene af tre Himmelmaskiner genfundet og ligeledes skænket til Ravnsborg lokalhistoriske Arkiv. Da arkivet i 2020 blev fusioneret med Nakskov lokalhistoriske Arkiv var tiden inde til at overdrage samlingen til Museum Lolland-Falster.
Museum Lolland-Falster viser fra d. 10. juni 2021 en helt ny udstilling om Himmelmesteren på Reventlow-Museet i Pederstrup. Udstillingen er lavet i samarbejde med Nakskov lokalhistoriske Arkiv.
Hans August Larsens liv har også inspireret til visen Kloder uden buler, skrevet i 2017 af visedigteren Karen Zubari fra Rødby. Visen er inspireret af Georg Wiingaards historie “Himmelmesteren i bogen “Dem fra Lolland” fra 1953 og går på Carl Nielsens melodi Hvem sidder der bag skærmen.
Kloder uden buler
En himmelmester fødes kun sjældent, men det sker.
Tilfældigheder mødes, som i historien her.
Hans August var en særling, en cyklende profet.
I livet kun en lærling, i hjertet en poet.
Han gik og spiste fluer som ganske lille fyr,
men selv i drenge lurer en drøm om eventyr.
Som voksen var hans skjorter, de noble mørkeblå,
med røde bånd og borter, og halve måner på.
Han tog et skib derover til Minnesotas jord,
på havets vilde vover, farvel til Nakskov Fjord!
Trist vendte han tilbage, nu lød hans violin
i Sandbys stille dage som sindets medicin.
Så tog han på at skabe sit eget univers.
Hvad havde han at tabe i livets kryds og tværs?
Med ståltrådsnet og kugler i sindrig konstruktion
gik kloder uden buler i evig rotation.
Den himmelske maskine var Larsens mesterværk.
Den bandt han med en line på cyklen, han var stærk.
Så drog han ud blandt folket, som lytted’ med respekt,
når kosmos blev fortolket med lollandsk dialekt.
Med tandhjul spandt hver klode og hver en kendt planet,
og børn og bønder glo’de og syntes det var fedt.
Men i hans sind, derinde, gik livets sol på hæld.
”En gravsten må jeg finde, jeg skriver den sgu selv!”
Han fandt en sten og risted’ sit navn og kontrafej.
På kirkegården listed’ han ind med den, tjuhej!
På plads ved faders side blev Larsens gravsten sat,
men alderdommens kvide trak ud og han blev mat.
Han døde, syg og fattig, på anstalten en dag.
Den sten, som han fik fat i, fik ingen glæde af.
Han fik et hul i jorden og ej i faders grav.
Den Nakskovdreng fra fjorden var glemt, den dag han tav.
I Sakskøbing der ligger han anonym og kold,
hvor hvide liljer nikker ved midnat klokken tolv.
Ham, som ku’ dreje verden, ga’ verden kun foragt,
for uden nåde er den, når pengene har magt.
Kilder
John Grytner: Himmelmesteren fra Sandby, i Lokalhistorien nr. 27, 2013.
Museum Lolland-Falster
Georg Wiingaard: Dem fra Lolland, 1953
Karen Zubari: Kloder uden buler, fra Viser fra min Wiingaard – gamle Wiingaard på nye vers, 2018
Se indslag fra TV2Øst om Himmelmesteren
Arkivleder på Nakskov lokalhistoriske Arkiv.