For 100-150 år siden var påskeæg almindelige hønseæg, og heksene var på færde. Fortidens påskeæg kunne være kogt i “farvebad” med forskellige naturfarvemidler – fx løgskaller og evt yderligere dekorerede. Dekoration fik man ved at ridse i skallen på de farvede æg, eller ved at tegne mønstre med tælle, inden kogningen.
På mange gårde fik karle og piger et vist antal påskeæg, som de kunne bruge til at lege med, forære væk – eller spise. Påskeæg var også noget man legede med. Især sjællændere “trantede påskeæg” dvs. at trillede dem ned ad en bakke. Man kunne fx se hvem der trillede længst eller ramte de andres æg. Det er først i løbet af de seneste 70-80 år, at chokoladepåskeæggene har gået sin sejrsgang. I slutningen af 1800-årene brugte man også sukkeræg.
Blandt de påskeretter, som man hyppigst støder på er “ni-kål”. Det var en slags “kålsuppe” lavet af ni forskellige slags kål – eller grønt – som spises skærtorsdag, og som man mente havde god virkning på helbredet. Rugmelsgrød kan nævnes som langfredagsret og “skidne æg” – som mange stadig spiser – var traktement påskedag.
I bondesamfundet mente man, at heksene var særligt aktive aftenen før Skærtorsdag, hvor de mødtes for at drage til Bloksbjerg i Harzen eller Troms Kirke i Norge.
Selve Skærtorsdag var de hjemme igen, og gik man til skærtorsdagsgudstjeneste med et hønnikeæg i lommen, kunne man se, hvem af landsbyens kvinder, der var hekse. De ville sidde med sidde med fx gryder, stripper etc. på hovedet. Men måtte dog ikke selv tage ægget med. Det virkede kun, hvis man var uvidende om, at det lå i lommen.
Mod 1800-årenes slutning begyndte man at kunne få påskeæg af sukker. Æggene kunne være flot dekorerede med fx påskesymboler.
Den æglæggende påskeharen er et nyt dyr i den danske fauna. Den er sandsynligvis kommet til Danmark i begyndelsen af 1900-tallet. Men først i de seneste årtier er tanken blevet rigtig udbredt. Man kunne også trante æg indendørs ved at bruge et skråtstillet bræt til at lade æggene rulle ned ad.
Arkivleder i Historiens Hus Nakskov