Tuxen & Hammerich – fremskridtets mænd

I 1847 grundlagdes Carl P. Langes Jernstøberi og Maskinfabrik på Østre Boulevard 20 i Nakskov. Allerede i 1849 beskæftigede fabrikken 30 mand. Oprindeligt var virksomheden baseret på fremstilling af landbrugsmaskiner og almindeligt støbegods. Allerede i begyndelsen af 1850’erne centreredes produktionen imidlertid omkring dampmaskiner op til 200 HK og kedler. I enkelte år producerede virksomheden op til 50 dampmaskiner. Afsætningen fandt sted inden for en række forskellige brancher: savværker, bryggerier, malterier, udtørringsanlæg, dampbagerier, mejerier, teglværker, samt kloak- og vandværker.

I 1871 blev I. P. E. Tuxen ansat på virksomheden, og samme år døde Carl P. Langes eneste søn. I skuffelse over at miste sønnen, der skulle have ført virksomheden videre, trak han sig ud af firmaet i 1876, og gik ind i fætteren, J. P. Langes fabrik i Svendborg. Støberiet i Nakskov blev overtaget af I. P. E. Tuxen sammen med ingeniør Holger Hammerich, og fik navnet Tuxen & Hammerichs Jernstøberi og Maskinfabrik.

Tuxen var en meget speciel personlighed, som ikke altid havde det let med andre mennesker, specielt ikke hvis de i nogen grad ytrede deres egne meninger. Hammerich holdt derfor kun ud til 1881. Han efterfulgtes af ingeniør Carl Winsløw, der heller ikke holdt til samarbejdet med Tuxen. I 1886 forlod han maskinfabrikken.

I 1880’erne planlagde virksomheden at gå ind på det hastigt ekspanderende marked for små gasmotorer. Virksomheden manglede imidlertid den fornødne ekspertise til at varetage en sådan produktion. I slutningen af 1883 valgte Tuxen derfor at sende den unge værkfører Oscar Madsen til udlandet.
Om opgaven skrev Oscar Madsen senere: ”Formålet med min rejse var foruden yderligere uddannelse i faget, at få adgang til Ottos Gasmotor Fabrik i Deutz ved Køln, og dér sætte mig ind i fabrikationen. Min opgave skulle altså være ved at komme ind på fabrikken i Deutz, at sætte mig ind i fabrikationen og sende forskellige oplysninger hjem”. I dag ville man vel kalde det industrispionage.

I 1883 omdannedes virksomheden, trods Tuxens modstand, til et aktieselskab, hvor Tuxen havde ca. en tredjedel af aktierne, foruden at han fortsat ejede bygninger og maskiner, som han lejede ud til aktieselskabet. Trods alt blev der samlet en flok af dygtige mennesker omkring Tuxen, og virksomheden udviklede sig hurtigt.

I 1892 oprettedes en lille filial i København, men det var kun et mindre kontor med en tegnestue. Kølemaskiner blev taget på programmet og udviklingen fortsatte i et omfang, som var ved at sprænge alle rammer, men Tuxen ville ikke udvide. Gennem stor tumult førte det i 1897 til en likvidation af det oprindelige firma, og oprettelse af et nyt på basis af filialen i København, og med en kreds af de initiativrige medarbejdere. Dette blev starten på firmaet Atlas.

Tuxen fik pr. 1. januar 1899 startet et nyt firma i Nakskov, I. P. E. Tuxen og Hammerichs Maskinfabrik, men han kæmpede med økonomiske vanskeligheder, og virksomheden led sit endeligt i en brand, som d. 24. august 1905 ødelagde alle bygninger. Teknikere og faglærte medarbejdere spredtes i andre virksomheder, f.eks. Tuxham, Atlas og ingeniørfirmaet ABC Hansen.  Ubeskadigede værktøjsmaskiner, værktøj og den svingkran, der stod tilbage efter branden, blev købt af et nyt firma, etableret i 1906. Det kom til at hedde De forenede Maskinfabrikker eller D.F.M.