Ellen Hansdatter – kvinde eller mand?

Gennem de sidste årtier er samfundsdebatten i langt højere grad end tidligere blevet præget af diskussionen om bl.a. kønsidentitet, der betegner det eller de køn, som en person identificerer sig med; altså den enkeltes individuelle opfattelse af ens køn. Det køn, som den enkelte identificerer sig med, kan derfor være et andet køn end det, den enkelte i biologisk forstand er blevet tildelt ved fødslen. Begreber og udtryk som akønnet, intetkønnet, interkønnet, omnikønnet, transkønnet med mange flere har sat deres præg på kønsdebatten og kønsforskningen. Derfor har vi i de sidste år også set krav blive rejst om retten til selv at vælge sit køn og dermed også retten til at fravælge, hvilket i yderste konsekvens har medført ønsket eller kravet om rent fysisk at kunne skifte køn.

Problematikken og diskussionen i offentligheden om kønsidentitet er derimod ikke, som mange sikkert i dag antager, af nyere dato. Der var derimod nok mere tale om, at fænomenerne tidligere var tabubelagte. Vi kender i 1800-tallet til flere tilfælde, hvor kvinder eller mænd ønskede at identificere sig med det modsatte køn og endda for nogens vedkommende rettede henvendelse til myndighederne om dette. Men samtidig var der også historier af mere kuriøs karakter, hvor der bl.a. kunne være tale om usikkerhed ved kønsbestemmelsen af et nyfødt barn. Denne usikkerhed resulterede ofte i det, man kaldte kønsforvirring, og som ofte kom kønsbestemmelsen til at følge den pågældende resten af livet.

Kønsforvirring på Vestlolland

Her på Vestlolland har vi et glimrende eksempel på kønsforvirring, som kan illustreres via historien om Ellen Hansdatter, der også gik under navnet Ellen Malers; en historie, der først kom frem i lyset på et meget sent tidspunkt, nemlig efter hendes død for lidt over 190 år siden.

I begyndelsen af februar 1830, dukkede en ret så forbløffende historie fra Nakskov pludselig op i Lolland og Falsters Stifts kongelige alene priviligerede Adderssecontoirs Efterretninger; en historie, man i dag i medieverdenen ville kalde en ”kioskbasker”. Historien, der for øvrigt ved årets udgang havde fundet videre vej til Leipziger Literatur-Zeitung i Tyskland, drejede sig dog ikke om en persons bevidste valg af kønsidentitet, men derimod om, at en person ved fødslen blev registreret som kvinde og voksede op som sådan iført kvindetøj og levede på denne vis, indtil hun døde. I forbindelse med hendes død, hvor liget blev klædt af, viste det sig nemlig til alles store overraskelse, at der faktisk ikke var tale om en kvinde, men at der derimod var tale om en mand, der gennem 61 år var blevet forvekslet med en kvinde.

Hvem var Ellen Hansdatter?

Desværre er oplysningerne om hende ganske få, men hun blev født i Skovbølle sogn i 1768, hvor hun blev døbt den 28. august, hvor der i kirkebogen for Købelev meddeles, at Hans Malers barn blev døbt Ellen Hansdatter. Desuden omtales de personer, der bar Ellen samt hendes faddere ved dåben.

På et tidspunkt – i en forholdsvis tidlig alder – er Ellen som de fleste andre landbobørn blev sendt ud for at ”tjene”, som det hed i datidens sprogbrug. I folketællingen for 1787 er hun nemlig at finde som tjenestepige i Vesterbo i Købelev sogn. Fæster vi lid til avisens oplysninger, så blev hun senere i en periode af fem år ansat som tjeneste- og bryggerpige hos købmand Skolborg i Søndergade i Nakskov. I folketællingslisten for Nakskov i 1801 optræder der hos købmand Skolborg en Ellen Hansdatter, der er ugift og tjenestepige, men hendes alder angives dog til at være 28 år, hvilket dog kan være en fejlagtig aldersangivelse, hvilket ikke var unormalt på denne tid. Efter at have arbejdet hos købmanden i Nakskov, vendte hun for en stund tilbage til Købelev, hvor hun tjente hos dr. Møller for derefter senere igen at vende tilbage til Nakskov. Her ved vi fra avisen, at hun gennem tretten år var ansat hos farver Theisen på Torvet, og at hun gennem hele sit arbejdsliv blev rost som en tro, flittig og sædelig pige.

Men hvad havde ført til denne forveksling og kønsforvirring. Ifølge ovennævnte avis skulle der have været tale om, at hun led af ”hypospadi”, der indebar, at urinrøret var ufuldstændigt udviklet på det mandlige kønsorgan og udmundede et andet sted end normalt f.eks. på undersiden af penis, pungen eller mellemkødet. Et sådant tilfælde kan ifølge nutidens lægevidenskab føre til usikkerhed om barnets køn, og en sådan usikkerhed må der ligeledes have været tale om i Ellen Hansdatters tilfælde. Forældrene og de personer, der må have deltaget ved Ellens fødsel, blev under alle omstændigheder enige om, at der var tale om et pigebarn, og som sådan voksede barnet op.

Meget tyder dog på, at en del af Ellens omgangskreds og arbejdskolleger gennem tiderne har haft en mistanke med hensyn til hendes køn. Da hun voksede op, havde hendes udseende ifølge avisen intet til fælles med ”Qvindens Ynde” og hun var ” aldeles blottet for alle qvindelige Tillokkelser”, og ”det kan derfor neppe antages, at han nogensinde er blevet besværet af paatrængende Beilere”. Årsagerne til denne manglende tiltrækningskraft var ifølge avisen, at man skulle forestille sig en mager mandsperson på ca. 177 cm med skarpe, gustne ansigtstræk, sorte dybtliggende øjne, lang næse og en grov stemme. Dertil kom sort skæg, der dog hverken var ”stærkt eller stridt”, Desuden vakte hendes påklædning opsigt, da den bestod af støvler, skørter, grov spencer og en hue, hvilket havde medført, at hun havde været en skræk for mange i lokalsamfundet, da hun samtidig var udstyret med ualmindeligt store fysiske kræfter.

Præstens notat i kirkebogen ved Ellens begravelse 1. februar 1830

Dødsdagen d. 28de Januar
Begravelsesdagen d. 1ste Februar
Ellen Hansdatter Mahlers – Fattiglem i Nakskov, 61 1/4 Aar
Dette Menneske vare i sit Liv bestandig anset for en Hermaphrodit, men hvad dets Udseende paa det tydeligste udviste, blev omsider stadfæstet, da det efter dets Død blev opdaget, at det var et fuldkommen Mandfolk med den Anomali som finder sted for Hyspodapidei – Dets almindelige phÿsiske Kræfter vare af den Grad, at ingen lettelig vovede at drive Spas dermed.
Cont: Af Lolland Falsters Stifts Avis No 11-1830

Spørgsmålet meldte sig derfor: ”Var der tale om kønsforvirring eller derimod tale om et bevidst forsøg på fra forældres side at dække over hendes rette køn?”

Avisen og den lokale befolkning var ikke i tvivl. Sladderen løb hurtigt, og mange mente, at forældrene bevidst havde ladet hende døbe som pige, så hun kunne undgå militærtjeneste, en idé, der kunne underbygges af andre uforklarlige adfærdsmønstre. For hvorfor havde Ellen Hansdatter ikke, da hun var blevet moden, smidt huen og ombyttet skørterne med bukser, når man jo vidste, at hun ofte over for forældrene havde beklaget sig over at skulle bære kvindetøj?

Historien om Ellen Hansdatter er sandfærdig, men årsagerne til hendes adfærd gennem et helt liv som kvinde kender vi kun fra avisens subjektive omtale, og hvad den har opsamlet af bysladder.

Konspirationsteorier er derfor ikke en nutidig opfindelse!