Støtte til fotobog fra Nakskov Skibsværft

Vi har netop modtaget en stor donation fra ØK’s almennyttige Fond til udgivelse af en fotobog. Bogen skal indeholde et udvalg af de mange fantastiske fotos, som er skannet på arkivet igennem de sidste 1½ år. Arbejdet med at udvælge fotos blandt de ca. 80.000 skannede billeder er i gang, men hvilke historier og begivenheder synes du er vigtige at få med? Vi vil meget gerne høre dine forslag, så kan det være at vi har billederne i samlingen.
Bogen udkommer 9. november 2019.
Fotoet af de unge skibsværftsarbejdere er fra d. 19. september 1962, hvor minelæggeren Falster blev søsat fra Nakskov Skibsværft. Det er taget af værftets fotograf Thomas Hald.
Du kan se resten af billederne fra minelæggeren Falsters stabelafløbning her https://arkiv.dk/vis/5027419