Under denne overskrift vil de fleste læsere sikkert forvente en dramatisk skildring af en juleaften på havet i storm og uvejr, som man så ofte læser om i søfolks erindringer; men her må jeg skuffe, jeg vil hellere prøve at skildre en almindelig juleaften på havet ved hjælp af småpluk fra køjesækken.
Lad os begynde med datoen den 24. december. For ikke at vende op og ned på dag og nat, må skibe som andre rejsende stille uret efter stedet, hvor de befinder sig på jordkloden. Jeg mindes ikke en juleaften, hvor ikke en eller anden gør opmærksom på: »De holder da ikke jul hjemme i Danmark før i morgen tidlig« eller omvendt: »Det var da i morges, de dansede om juletræet hjemme«. For at være sikre på, at alt når rettidigt frem til skibene, sender rederiernes proviantafdelinger gerne den specielle juleproviant halve år i forvejen, og det er heller ikke noget særsyn at se hovmesteren om bord købe juletræ måneder i forvejen, hvis der netop er en chance hertil, og henstuve træet i skibets kølerum, og det er min erfaring, at træet bevares smukt og dufter dejligt af gran igen, når det tages frem juleaftensdag.
Jeg har ikke i min tid til søs holdt jul sammen med det af nød sammenflikkede juletræ lavet af træ og tovværk, som søfolk ofte lavede førhen. Tværtimod vil jeg nu mindes et juletræ, hvor moderne teknik spillede os et puds: En betænksom hovmester havde købt julepynt i Japan – elektriske julelys havde han købt i dyre domme, men ved generalprøven viste det sig, at der var noget galt med installation og strømstyrken – dette ordnede skibets elektriker juleaftensdag, og det var en målløs hovmester, der slog dørene op til salonen juleaften, hvor juletræet glimtede og strålede som et lykkehjul i Tivoli. De snilde japanere havde arrangeret det således, at lysene med forskellige farver tændte og slukkede i hidsige rytmer. Kronen på værket eller rettere stjernen på træet, afspillede »Glade jul, dejlige jul« ved træk i en snor, samtidig med at kronen snurrede rundt og kastede spejlreflekser rundt i salonen. Det blev en festlig juleaften med stemning langt ud over almindelig tilladt julestemning. Hovmesteren hed for øvrigt ikke andet end »Glade jul« efter den aften.
Juleforberedelserne om bord svarer nøje til skik og brug på landjorden. Travlhed overalt med rengøring, skrubben og pynten, og der dufter dejligt fra kabyssen hele dagen. Selve opdækningen og arrangementet varieres stærkt fra skib til skib, almindeligst er det vel, at alle mødes i salonen ved kaptajnens bord og ønsker hinanden glædelig jul og derefter spiser og hygger sig i de respektive messer. Ud på aftenen går man på besøg i messerne og får en sludder, lidt juleknas og en drink. Vagter i maskine og på bro går sin vante gang, men små private afløsningsaftaler kammerater imellem tillades, så alle kan få en chance til at hilse rundt og nyde stemningen.
Man opfordrer i dagspressen hvert år herhjemme til at afsende juletelegrammer til skibene i god tid. Jeg vil trøste de mange, der har villet glæde familie og venner på havet med en sådan julehilsen. Når denne hilsen på posthuset er sat i talkode, og man har betalt for juletelegram nr. 5, omsætter skibets telegrafist dette igen i forståeligt sprog og udleverer det ikke før juleaften, og selv om denne omskriven virker lidt upersonligt og alle omkring bordet får telegram af samme ordlyd, er det et højdepunkt på aftenen.
Det kan bagefter more mig at tænke på, at vi under varme himmelstrøg klædte om i mørkt tøj med slips og jakke og med sveden haglende ned ad ryggen støt arbejdede os igennem flæskesteg og rødkål eller anden traditionel julemad.
På det område er kabyspersonalet ubestikkeligt, julemaden laves der ikke om på frivilligt. Herom en lille historie: På et skib i fart på Østen, hvor jeg engang gjorde tjeneste, havde vi en overgang kun kinesiske søfolk som dækspersonale. Da julen oprandt, havde hovmester og kok i forening, for rigtig at glæde vore kinesere, lavet en festlig risanretning efter alle kogebøgers anvisninger – intet var sparet i form af krydderier, grøntsager, kød og fjerkræ. Da »number one« kineser blev tilkaldt for at modtage de festligt pyntede fade, blev han så underlig lang i ansigtet og forklarede på sit bedste kineser-engelsk, at både han og hans kammerater hellere ville have flæskesteg, sovs og kartofler og andet tilbehør fremfor risen. Dette blev naturligvis ordnet. Nogle timer senere blev hovmesteren, som ikke anede noget om menu-ændringen hos kineserne, kaldt til officersmessen for at modtage en tak for god mad. Da var det hans tur til at blive mærkelig i ansigtet ved at få en varm tak for en vidunderlig risanretning.
I dag findes der på næsten et hvert større skib en skibsklub. Bestyrelsen i sådan en skibsklub tæller medlemmer fra alle kategorier af besætningen. Alle disse klubber er knyttet sammen under Handelsflådens Velfærdstjeneste, som yder en udstrakt service, bl.a. i form af udlån af film og båndoptagelser. Det er virkelig hyggelige og festlige julearrangementer en sådan klub kan præstere i form af oppynten, det festligt pyntede julebord, afspilning af julekoncerter på bånd samt uddeling af gavepakker, der er skænket og tilsendt af forskellige foreninger og velmenende mennesker på landjorden.
Jeg vil slutte disse småerindringer om jul til søs med at komme ind på selve julehøjtideligheden. Kun fra ældre søfolk har jeg hørt beretninger om håndfaste kaptajner, der samlede besætningen om sig og læste juleevangeliet og sang salmer. Det er historie. Hvor der nu om dage er enighed, synges en eller flere julesange sammen. Ligeledes gives der på skibet ro og plads til de besætningsmedlemmer, der sammen ønsker at læse juleevangeliet og udveksle deres fælles tanker. Det er mit personlige indtryk fra mine juleaftener til søs, at når i løbet af aftenen en efter en af kammeraterne stille lister af, er det for med pen og blæk i enrum at betro de kære derhjemme: »At vi bestemt ikke savner noget, men har en aldeles mageløs jul her i Sydhavet så langt fra jer alle«.
Denne artikel om fejringen af juleaften til søs blev bragt i NS bladet nr. 65 for januar kvartal 1968. Artiklen er skrevet af rigger Villy Dan Petersen.
Billederne indgår i Nakskov Skibsværfts negativarkiv og har nr. B501318.
Arkivleder i Historiens Hus Nakskov