Det nye formidlingsområde om Nakskov Skibsværft er ved at tage form på arkivets læsesal. Her skal vi bl.a. formidle de personlige fortællinger fra værftet, og er lige nu i gang med en omfattende research om emnet.
Vi har kigget vores mere end 120 interviews med tidligere ansatte på værftet igennem, og har opdaget, at vi har utrolig lidt materiale, der fortæller om kvindernes oplevelser og hverdag. Hvordan var det f.eks. at arbejde som kvinde på Nakskov Skibsværft? Var omgangstonen hård? Var der tilråb fra mændene, når man skulle gå over pladsen? Eller var kvinderne en accepteret og respekteret del af værfts dagligdag?
Hvordan oplevede I det daglige samvær og kollegaskab på Nakskov Skibsværft?
Det kunne vi rigtig godt tænke os at vide mere om. Derfor inviterer vi kvinder med en fortid på værftet til en hyggelig eftermiddag på Nakskov lokalhistoriske Arkiv torsdag d. 14. marts kl. 15-17.
Vi håber, at en masse kvinder har lyst til at komme og fortælle mere om deres oplevelser på værftet – både gode og mindre gode. Vi giver kaffe og kage.
Tilmelding er nødvendig til arkivleder Heidi Pfeffer på senest mandag d. 11. marts 2024.