Soldat og politibetjent på De vestindiske øer
Når snakken i Nakskov falder på de tidligere danske kolonier i Dansk Vestindien, sker det ofte i forbindelse med, at der refereres til tidligere viceskoleinspektør Victor Cornelins. Cornelins, der tog ophold i byen i 1919, hvor han blev ansat i byens skolevæsen, boede frem til sin død i 1985 i Nakskov. Han var derfor en person, som mange i lokalbefolkningen kendte til gennem deres skolegang, og som gennem en menneskealder – på grund af sin sorte hudfarve og dermed anderledes udseende – satte sit præg på provinsbyen Nakskov, hvor internationaliseringen knap nok var slået igennem endnu. Men det er nok de færreste, der ved, at relationerne til Dansk Vestindien startede tidligere end med Cornelins ankomst.
Samme år som Cornelins blev født på St. Croix, ankom en Nakskovit den 8. januar til naboøen Skt. Thomas. Det drejer sig om Agathon Lars Peter Jensen, og det er brudstykker af bl.a. hans livshistorie, denne artikel vil dreje sig om.Så lad os se lidt nærmere på, hvem denne for de fleste ukendte Agathon Lars Peter Jensen var, hvad der bragte ham i forbindelse med Dansk Vestindien, og et senere ægteskab med en af de indfødte med fire børn til følge.
Agathon Jensen blev født i Abildtorpe ved Nakskov den 7. december 1876 som søn af arbejdsmand Hans Jørgen Jensen og hustru, der var bosiddende på Løjtoftevej, hvor han havde sin første barndom. I 1890 var familien ifølge folketællingslisten flyttet til Farverens stræde i Nakskov, og efter konfirmation og endt skolegang arbejdede han som tjenestekarl.
I 1897 blev Agathon indkaldt til session, men han blev kasseret på grund af en sort plet på venstre øjes pupil, der dog ifølge sessionspapirerne ikke var nogen særlig hindring for synet. Tilsyneladende var han opsat på at blive indkaldt til militæret på en eller anden måde, så efter alt at dømme har han meldt sig som frivillig til den dansk-vestindiske hærstyrke, for i slutningen af 1897 optræder han i mandskabslister vedrørende den vestindiske rekruttering. Jobbet som tjenestekarl i Nakskov kan muligvis have været både uinteressant og dårligt betalt, så alternativet til dette kunne derfor være militærtjeneste i kolonierne med dertil hørende oplevelser i en total ukendt og eksotisk verden.
Kursen mod De vestindiske Øer synes at være sat kort tid før jul i 1897 for i dagspressens omtale af Det forenede Dampskibsselskabs dampers, ”Arkansas”, ankomst fra København via Newcastle til Skt. Thomas nævnes det, at overfarten har taget 17 dage, og at alt var vel ombord ved ankomsten. Den 8. januar 1898, ankommer Agathon Jensen altså til Skt. Thomas sammen med en række andre – som dagspressen skrev – vestindiske soldater, der havde meldt sig til tjeneste for en seksårig periode frem til 8. januar 1904.
I perioden frem til 1904 gjorde Agathon tjeneste som soldat både på Skt. Thomas og senere Skt. Croix. I 1901 var han en del af fæstningen Frederiksforts detachement i Frederikssted på Skt. Croix, der omkring år 1900 omtrent havde 15.000 indbyggere, hvoraf de 3.750 boede i Frederikssted. Her giftede han sig den 23. september 1903 i St. Patricks Catholic Church med Florissa Marie McBean. Florissa var født i 1883, sort, og datter af William McBean og dennes hustru Rebecca, hvis familiers fortid på øen rakte tilbage til tiden før slaveriets afskaffelse.
I 1903 – altså før kontrakten udløb – valgte Agathon dog at udtræde af de militære styrker i Frederikssted, hvilket blev muliggjort af, at han kunne stille med en erstatning for sig, en såkaldt stillingsmand. Det lykkedes ham, idet han blev erstattet af en menig fra København ved navn Theodor Martin Julius Petersen, men hvad der var årsagen til, at han før tid udtrådte af styrken, er det vanskeligt at udtale sig om. Der synes ikke at være tale om tjenesteforsømmelse, for på et senere tidspunkt viser det sig i militærstyrkens arkiv, at han får udbetalt en ”afskedsdusør”. Størrelsen af denne er dog ukendt.
Noget kunne derimod tyde på, at Agathon havde set nye og bedre fremtidsmuligheder på naboøen Skt. Thomas. Den 20. juli 1904 fødes ægteparrets første barn, der senere 30. oktober døbes Hans Elias Leo Charles Jensen. I forbindelse med disse indskrivninger i kirkebogen oplyses det under ”døbte”, at Agathon nu er politibetjent. Måske har lønforholdene været bedre inden for politiet end i militæret?
Agathons forældre i Nakskov må være blevet underrettet om barnebarnets fødsel og dåb, og vi må formode, at det i perioden fra efteråret 1904 og frem til tidligt på året 1905, er blevet aftalt, at svigerdatteren og barnebarnet skulle præsenteres snarest muligt for hans forældre i Nakskov. I slutningen af april måned 1905 banker en sort kvinde med et sort barn på armen nemlig på deres hoveddør. Det drejer sig om svigerdatteren, som de aldrig har set tidligere, og som nu er ankommet til byen efter at have tilendebragt den lange rejse fra Skt. Thomas via København til Nakskov. Hvordan Florissa og barnet Hans er blevet modtaget denne forårsdag kan vi kun gisne om, men mon ikke de har vakt en vis opsigt? Ret hurtigt efter deres ankomst tyder alt på, at forholdet mellem svigerforældre og svigerdatter og barnebarn ikke var problemfrit. Det varer nemlig kun ca. 14 dage inden Florissa og Hans må forlade svigerforældrenes hjem, for den 10. maj 1905 har hun forladt hjemmet og henvendt sig til Nakskov fattigvæsen, hvor hun begærer om understøttelse. I forbindelse med denne begæring, der er bevaret, fremgår det ligeledes, at hun og Hans samme dag er blevet optaget på byens fattig- og forsørgelsesanstalt, da hun – som der står i afhøringen af hende – er ”sendt i besøg af Manden hos hans Forældre – fattige arbejdsfolk – i Nakskov, som ikke kan have hende, da hendes Vaner er dem imod, og hun ikke kan forstaa eller tale dansk, og hun har ikke penge til Tilbagerejsen”. Desuden synes det magtpåliggende for embedsmanden at gøre opmærksom på følgende: ”Det tilføjes, at den nævnte Kone er Mulat”, hvilket for øvrigt ikke var korrekt, da begge hendes forældre var sorte.
Godt nok havde Florissa ved afhøringen en pengebeholdning på 40 kr. samt – som rapporten – siger de ” nødvendige Klæder til sig og Barnet”, men pengebeholdning slap op den 1. juni, hvorefter fattigvæsenet i Nakskov frem til den ukendte dato for deres tilbagerejse til Skt. Thomas skulle dække udgifternes til hendes og barnets ophold, der nu fandt sted på afdelingen for fattiglemmer. Men var det nu også Nakskov kommune, der skulle dække disse udgifterne?
Det spørgsmål rejste sig selvfølgelig blandt embedsmændene i kommunen, da man helst ville undgå at dække udgifterne. Ret hurtigt viste det sig efter afhøringen af Florissa, og efter at man havde fået en udskrift af Agathons dåbsattest hos byens præst Elmquist, at Agathon var forsørgelsesberettiget i Nakskov landsogn, som Abildtorpe var en del af. Og så kan det nok være, at tovtrækkeriet mellem Nakskov kommune og Nakskov landsogn gik i gang. Et tovtrækkeri, der yderligere involverede Stiftsamtet, der skulle foranstalte en afhøring af Agathon på Skt. Thomas med hensyn til en konstatering af hans forsørgelseskommune, og som først blev afsluttet i slutningen af 1906.
Da det som nævnt hurtigt viste sig, at Agathon Jensen var forsørgelsesberettiget i Nakskov landsogn, og da landsognet tilsyneladende ikke reagerede hurtigt nok på Nakskov kommunes henvendelser, kontaktede man Stiftsamtet med henblik på at få denne instans til at meddele landsognet, at det var ansvarligt for Florissas og Hans´ videre skæbne og dermed også for dækningen af fattigvæsenets udgifter og transportomkostningerne i forbindelse med en eventuel returrejse til øerne. Efter Stiftsamtets kontakt til Nakskov landsogn kom der skub i sagen, idet landsognet meddelte, at Florissa og Hans – efter hendes og Agathons ønske – straks ville returnere til øerne. Florissa og Hans blev derfor ledsaget til København og derfra sendt hjem til Skt. Thomas med en af ØK´s dampere. Men hermed var sagen ikke afsluttet, for nok havde landsognet måttet betale for udgifterne til Florissa og sønnen, men landsognet ønskede udgifterne dækket direkte af Agathon. Der blev derfor via Stiftsamtet fremsendt en regning til Skt. Thomas lydende på i alt 100 kr. og 92 øre til dækning af ophold på fattig- og forsørgelsesanstalten i Nakskov samt rejsepenge til hjemrejsen. Efter en del korrespondance mellem gouvernementet på øerne, koloniernes centralstyrelse under finansministeriet i København, stiftsamtet i Nykøbing, landsognet og kommunen lykkedes det endeligt at afslutte sagen i november 1906: altså efter omkring halvandet år, og Agathon Jensen måtte dække alle udgifterne via sin løn som politibetjent.
Den 8. august 1908 forlod Agathon og Florissa Jensen sammen med deres på det tidspunkt 3 børn St. Thomas med Danmark som mål, hvor de efterfølgende bosatte sig i Kastrup. Børneflokken forøgedes yderligere med 1 barn, der blev født i 1910, mens en pige, Doris, der var født i 1911, døde som spæd halvanden måned efter fødslen. Hertil kom datteren, Doris Marie, der fødtes i 1917. To år senere i 1919 døde Florissa af cancer, og dermed stod Agathon tilbage med 5 børn i alderen fra 2 til 15 år, hvilket måske er årsagen til, at han ret hurtigt efter Florissas død giftede sig igen og senere fik 3 børn med sin nye kone.
Kilder:
Nakskov lokalhistoriske arkiv: Nakskov kommune. Arbejds- og forsørgelsesanstalt. Belægningsbog 1. (Æ. 42. 8/2), Nakskov kommune. Indtægter og udgifter for arbejds- og forsørgelsesanstalten 1901-16. (Æ 42. 8/24) samt Nakskov kommune: Agathon Lars Peter Rasmus Jensen sag 215 a. indeholdende div. korrespondancer med Nakskov Landsogn, Stiftsamtet og andre offentlige instanser.
Den Evangeliske Menighed på Sankt Thomas og Sankt Jan. Kontraministerialbog 1904-09
Mandskabslister (Vestindien) Den Vestindiske Rekruttering: Talruller 1861-1910 – 1893-98 opslag 634)
Den Vestindiske Rekruttering: Af- og tilgangslister 1848-1907 – 1898-1907 opslag 551
The Bulletin. St. Thomas commercial and shipping gazette. 10. august 1905 og 12. august 1908
Diverse oplysninger fra Malene Askebjerg Løvgren, efterkommer af Agathon Jensen, der takkes for fremsendte avisudklip, slægtsforskningsresultater, billeder m.m.
Cand.mag i dansk og historie og frivillig medarbejder på Nakskov lokalhistoriske Arkiv