Sankt Hans

Til Sankt Hans står sommeren på sit højeste, og heksene farer til Bloksbjerg.

Den helgen, som har lagt navn til Sankt Hans er Johannes Døberen. Den 24. juni er hans helgendag, og dagen før kaldes derfor Sankt Hans aften.
I bibelen er Johannes Døberens historie nært forbundet med Jesus. På mange tidlige fremstillinger ser man, hvordan Jesus og Johannes Døberen hilser på hinanden som fostre inde i deres mødres maver. Senere døbte Johannes Jesus, og fik også selv et trist endeligt. Herodes Antipas steddatter, Salome, forlangte hans hoved på et fad efter sin danseopvisning – og fik det.
Johannes har strengt tage to helgendage – nemlig foruden 24. juni også 29. august, der er hans dødsdag. Dette svarer fint til årets gang, hvor dagene jo bliver kortere efter Sankt Hans og længere efter jul.

Et sankt hans bål brænder
Sankt Hans bål. Foto Colorbox

Hvorfor brænder vi bål?

Det bål, som brændes til Sankt Hans, er ikke helt det samme som henrettelsesbålet, der blev anvendt, når dømte troldfolk skulle af med livet. Sankt Hans bålet et blot en af flere blustraditioner i bondesamfundet. I visse egne af Danmark brugte man også blus til pinse og Valborgaften, d. 30 april. Men efterhånden blev bålskikken kun knyttet til Sankt Hans aften. En af grundene kunne være kalenderreformen i år 1700. Kalenderen rykkede 11 dage frem. I det tidlige forår kan de ca. 2 uger have betydet, at var for koldt til at sidde ude om aftenen til bål. Nogle steder brugte man ikke et bål, men antændte halmknipper, som blev svunget på lange stænger. Bålet eller ilden opfattedes som ondtafværgende, og  skulle helst tændes med “vild” ild eller “nødild”, dvs. ild, der var lavet helt fra grunden.

I folketraditionen er der en generel opfattelse af, at hekse er særligt aktive på magiske helligaftener, fx ved at samle ingredienser til deres trolddomsaktiviteter, eller ved at rejse til heksemøder, enten ved Troms Kirke i Norge, eller Bloksbjerg i Harzen. Ilden skal skræmme dem, og forhindre dem i at holde rast. Der var også tale om en social skik, hvor man kunne mødes og feste.

Hvornår kom heksen på toppen af bålet?

Tre damer ser på to hjemmelavede hekse
To hjemmelavede hekse sidder klar til at komme på Sankt Hans bålet i Nakskov omkring 1995.
Foto: Per Klaaby

I slutningen af 1800-tallet begynder de første  spredte vidnesbyrd om heksefigurer for alvor at dukke op. Kombinationen “Midsommervisen + heksen på bålet” er – så vidt vides – brugt første gang ved en midsommerfest, der fandt sted på Jelling Seminarum omkring 1900. Selve visen stammer fra Holger Drachmanns “Der var en Gang”, som blev opført på det Kongelige Teater i 1887.

Midsommertræet

En særlig skik var midsommertræet, der fx fandtes på Falster og Lolland. Midsommertræet var et almindeligt træ – fx bytræet – der blev pyntet med kranse af grønt og blomster. I Toreby sogn blev der flettet en “top”, som man hejste op i træet og kaldte for kronen. Sankt Hans aften blev der leget og danset ved træet.

Sankt Hans i Nakskov

Et bål på vandet med robåde omkring
Sankt Hans bål på Nakskov Fjord i 1950’erne, hvor roerne ser til.

I Nakskov har man naturligvis også fejret Sankt Hans gennem mange år, og bl.a. de gamle aviser er fulde af vidnesbyrd om hvordan festerne har ændres sig gennem tiden.